Aniston

[Adventskalender]: Hudplejefavoritter fra Avène

[Adventskalender]: Hudplejefavoritter fra Avène

Fugt, fugt og atter fugt er sæsonens trend, når det gælder hudpleje.

I den kolde tid er fugt endnu mere vigtig, end det er resten af året. Selvom fugt naturligvis altid er alfa-omega, hvis vi vil beholde spændstigheden i det glatte ansigt og så vidt muligt udskyde de fine linjer og små rynker, der nok skal indhente os tidligt nok. 

Alle os, der ikke længere er 23 år, bør dog ikke længere kun tænke fugt, selvom det naturligvis er allervigtigst for at holde huden glad. Vi bør også tænke i anti-aging baner og på at få tilført eksempelvis ekstra hyaluronsyre, fordi den naturlige hyaluron, som binder fugt, i huden med årene bliver mindre og mindre, og vi derfor gradvist går flere og flere fine linjer og rynker imøde.

Sammen med hyaluronsyren fiser kollagenen i huden i øvrigt også af med alderen, og det betyder, at huden mister sin fasthed, fugtindholdet og gradvist bliver langsommere til at forny celler.

Nej, det er ikke altid lige sjovt at blive ældre, men ... Heldigvis har hudplejeindustrien forlængst knækket koden til, hvordan vi påfylder lidt ekstra hyaluronsyre og hjælper hudens kollagen på vej gennem vores daglige hudplejerutine.

En af mine favoritter på hylden med anti-age produkter er den helt nye Physiolift-serie fra Avène.

Den indeholder nemlig ikke "bare" de sædvanlige anti-age-ingredienser. Den er også spækket med mit yndlingsvand i hele verden: Avéne Thermalkildevand, som min hud slet slet ikke kan få nok af!

Derudover har Avène fyldt produkterne i serien på meget brugervenlige emballager med gode pumper, som også gør den daglige hudpleje både nem og mindre bakteriefyldt, sammenlignet med cremer, der er hældt på krukker, som man er tvunget til dagligt at stikke sine mere eller mindre rene fingre i.

Avène Physiolift er desuden en komplet hudplejeserie, som man kan bruge både morgen og aften. Og som er fyldt med alle de ingredienser, som en ikke helt ung hud har behov for. Som bonus dufter cremerne i serien lige så mildt og rent, som det ser ud, mens øjencremen og rynkefilleren er parfumefri.

Lyder det interessant? Jamen så er det bare om at hoppe ned i bunden af siden, hvor jeg har fået lov til at udlodde hele den fantastiske Avène Physiolift hudplejeserie - PLUS naturligvis en af de helt uundværlige Avène Eau Thermale, som jeg bruger minimum én gang hver dag hele året rundt!


Husk desuden at kigge forbi Facebook, hvor der også er sat gang i en lækker adventskonkurrence. Denne gang er der et fedt fedt sæt tøj fra Mallow på højkant.


ADVENTSKONKURRENCE:
VIND DET PERFEKTE HUDPLEJEKIT
FRA AVÈNE


Du har nu mulighed for at vinde en komplet hudplejerutine fra Avène bestående af flere af mine favoritter:

- Avène Eau Thermale

- Hele Avène Physiolift hudplejeserien:

  • Physiolift Day Emulsion: Anti-age dagcreme til normal og kombineret hud
  • Physiolift Day Cream: Anti-age dagcreme til tør hud
  • Physiolift Night Balm: Anti-age natcreme til alle hudtyper
  • Physiolift Precision Filler: Anti-age rynkefiller
  • Physiolift Eyes: Anti-age øjencreme til sarte øjenomgivelser


Sådan deltager du i konkurrencen:

- Svar på nedenstående spørgsmål. 

- Udfyld alle oplysninger, så vi ved, hvor præmien skal sendes hen, hvis du vinder.

Smid et like efter Aniston.dk på Facebook.

- Tryk "deltag", og kryds fingre!


Konkurrencen afsluttes den 17. december 2016, og vinderen får direkte besked via mail.


Præmien er sponsoreret af Avène.

ANNONCE
Del
Deltag i konkurrencen
Konkurrencen er slut - det er ikke muligt at deltage længere!

Seneste nyt

Annonce