Aniston

Smugkig på foråret: Small Rags SS17

Bare fordi det meget snart er jul, betyder det ikke, at det ikke er okay at glæde sig lidt til længere dage, lysets genkomst og endnu en af de fine børnetøjskollektioner, som vi roligt kan begynde at se frem til.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke altid bliver lidt forelsket, når jeg ser Small Rags' fine nyheder. 

Derfor planlægger jeg også altid et besøg hos Small Rags under børnetøjsmodemessen.

Måske jeg heller ikke helt kan sige mig fri for at planlægge et par gode indkøb til Lillemanden, som bare ser ekstra lækker ud i de seje designs fra danske Small Rags.

De dygtige designere bag mærket skuffer da bestemt heller ikke en trofast Small Rags-fan med deres kommende forårs- og sommerkollektion, som bl.a. byder på seje skovmandsskjorter, lækre chinos og fede t-shirts til drengene.

Desuden er både Lillemanden og jeg ret tossede med Small Rags' lille frække maskot, som altid laver ballade, og som har fået en plads på bl.a. tynde sweatshirts og t-shirts i den kommende sæson.

Kollektionen er dog også præget af mange lækre og bløde skjorter.

Bemærk bl.a. den fede denimskjorte med den manglende lomme. Det er en fed detalje, som også ville fungere i voksenmodeverdenen, hvilket i øvrigt ofte er udgangspunktet for Small Rags' designs. Det er designs, som fungerer til alle aldre, men som altid er holdt i lækre og bløde materialer, som alle børn (og måske særligt drenge) elsker og kræver.

Tag et smugkig i galleriet, hvor jeg har samlet nogle af mine favoritter fra Small Rags' kommende forårs- og sommerkollektion.

ANNONCE
Smugkig på foråret: Small Rags SS17
Del

Seneste nyt

Annonce