Tre gode serums til voksen hud
Anti-age serum til priser, der er til at betale.
Indtil for få år siden var der helt sikkert ikke mange iblandt os, der havde hørt om serum.
I dag vælter det frem med serums i alskens afskygninger, og jeg vil sige, at jeg personligt hellere ville undvære en dagcreme end et serum, hvis jeg nu skulle vælge ét produkt, der skulle med mig på en øde ø - hvilket jeg forhåbentligt aldrig nogensinde skal.
Men hvilket serum skal man så vælge?
Min erfaring siger mig, at man skal prøve sig frem. Jeg kan dog tippe om tre, som, jeg synes, er rigtig gode, brugbare, rare til moden hud, og som - ikke mindst - er til at betale for enhver pengepung. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at et serum kan være en hel investering, hvis man bare hapser den første den bedste flaske, der står og lokker på hylden.
Vichy Idéalia Life Serum
Lad mig starte med det serum, som har fulgt mig i allerlængst tid. Jeg har allerede tømt et mindre arsenal af Vichys Idéalia Life Serum, og produktet er og bliver en favorit!
Life Serum er udglattende og derfor oplagt til hud, der også er i målgruppen for øvrige anti-age produkter. Den giver lidt glød til huden, er med til at ensarte hudtonen og reducerer oveni købet porer en anelse. Samtidig kan det, hvis man i perioder er træt, mindske træthedstegn.
Konsistensen er helt let og blød, og serumet trænger rigtig hurtigt ind i huden.
Vichy Idéalia Life Serum forhandles bl.a. på apoteket.
L'Oréal Revitalift Filler Serum
Revitalift Filler er en sjov lille størrelse rent designmæssigt. L'Oréal har tydeligvis fanget, at mange kvinder i målgruppen for anti-age produkter, er mere eller mindre tiltrukket af fillers. Derfor ligner Revitalift Filler også en lille kanyle.
Emballagen er dog ikke bare en sjov gimmick. Den er også designet, så produktet ikke får lys og luft, og så det er virkelig nemt at bruge.
Produktet skal nemlig blot trykkes ud af beholderen og masseres let i ansigt og på hals, hvor den har en udfyldende effekt på fine linjer pga. bl.a. et højt indhold af hyaluronsyre - og det helt uden, at der er stik involveret.
Revitalift Filler Serum er først og fremmest en super behagelig serum. Og resultatet kan rent faktisk ses efter blot få dage.
L'Oréal Revitalift Filler Serum forhandles bl.a. hos Matas.
L'Oréal Revitalift Laser
Revitalift Laser tilhører samme familie som Revitalift Filler. Men Revitalift Laser indeholder bl.a. Pro-Xylane, som binder vand til huden, ligesom Hyaluronsyre (der jo nærmest er uundgåeligt i et anti-age-produkt) gør.
Herudover indeholder Revitalift Laser også LHA, som virker mere overfladisk på huden, og som sandsynligvis er det stof, der gør, at resultatet af Revitalift Laser faktisk ses stort set omgående.
L'Oréal Revitalift Laser forhandles bl.a. i Matas.
Og hvad var det så lige et serum gør, spørger du?
Ganske kort fortalt, så er et serum et supplement til din ansigtscreme. Det er mere effektiv end en creme, fordi det er koncentreret pleje bestående af bittesmå molekyler, som trænger længere ind i huden.
Et serum påføres på huden inden dagcremen, hvor det hjælper ansigtscremen til at trænge bedre ind. Og netop derfor kan serum være en rigtig god idé!