Aniston

Piñita Colada - sommerens mest berusende duft

Nogle gange er det bare som om, The Body Shop hører mine allerinderste duftdrømme og fører dem ud i livet. 

Som limited edition duft denne sommer sender de intet mindre end den mest berusende duft af Piñita Colada (altså piña colada) i butikkerne, og jeg knus elsker det!

Serien indeholder en let og blød Exfoliating Cream Body Scrub med ægte revet kokos, en klassisk og fugtgivende Body Butter, en kølende Body Wash samt en af de lette og lækre Body Sorbet, som er så gode at hive ud af køleskabet på en varm sommerdag.

Det hele dufter tropisk af fed kokos og frisk ananas, hvilket man ikke kan undgå at falde på halen over, hvis man, som jeg, er helt solgt til dufte, der vækker sommerdrømme om at ligge under en palme i Caribien med en piña colada i næven og solbriller på næsen.

The Body Shops Piñita Colada er en special edition serie, hvilket betyder, at den kun er i butikkerne i en begrænset periode.

Jeg forudser allerede nu, at jeg kommer til at hamstre lidt, så jeg har til hele sommeren - og muligvis også den næste.

Piñita Colada serien kommer i handlen hos The Body Shop i løbet af maj.

ANNONCE
Piñita Colada - sommerens mest berusende duft
Del

Seneste nyt

Annonce