Aniston

Kære Exomega, kom nu ud af din tube!

Kære Exomega, kom nu ud af din tube!

Vi holder meget af A-Derma Exomega D.E.F.I i den sterile tube. Det gør vi virkelig! Den er et fast indslag, når vi har det mindste tørre hud, fordi vi ved, at den bare fugter i bund på nul komma fem. 

Samtidigt synes jeg jo, at den sterile tube er lidt af en genistreg, fordi tuben sørger for, at cremen ikke udsættes for udefrakommende bakterier, og det derfor ikke er nødvendigt med konserveringsmidler i cremen.

MEN ... Når jeg cirka når til at have bruge totredjedele af cremen, kan det være lidt af en kamp at få lov til at tappe den forholdsvist tykke creme fra den sterile Exomega tube. 

Der skal ases og mases med tuben, og den skal trykkes ned mod låret eller håndvasken med den ene hånd, mens den anden er klar til at tage imod de fugtgivende dråber. 

Man kan lidt nemmere få den tyktflydende creme ud af tuben, hvis man bruger begge hænder. Men så er der ingen hånd til at tage imod, og det går som regel ikke i vores konkrete badeværelsessituationer.

Heldigvis for sådan nogle som os, som okser lidt for meget rundt med tuben, har A-Derma netop lanceret en ny Exomega creme i en mere flydende udgave. Cremen er stadig gemt væk fra udefrakommende urenheder i den gode sterile tube, men den er mere tyndflydende, så den er meget nemmere at trykke ud (også fra den fyldte tube). 

Det er en klar forbedring af A-Derma Exomega Emollient Lotion. Også for alle de børn og voksne, der døjer med børneeksem, hvor en tyndere creme vil betyde endnu færre problemer med at smøre cremen ud på den sarte og porøse hud.

Indrømmet! Jeg er endnu ikke nået i bund med en steril tube Exomega i den mere flydende udgave, så jeg ved ikke, om det stadig vil være vanskeligt at få den sidste tredjedel creme ud af tuben, når jeg når så vidt. Lige nu nyder jeg blot, at cremen er meget nemmere at smøre ud, men at den fugter mindst lige så meget som den tykkere udgave.

Men det er så meget nemmere at få den tyndere creme ud af tuben ift. den tykkere udgave, at jeg bestemt forestiller mig, at det også vil være nemmere om et par måneder, hvor vi igen er ved at være i bund med en tube af de plejende dråber. Og måske endda det kommer til at gå lidt hurtigere, nu hvor vi nærmer os frostvejr, og Exomega derfor bliver helt uundværlig på både ben, barnenumse og -kinder.


A-Derma Exomega Emollient Lotion fluid i den sterile emballage forhandles på apoteket.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce