Bare det altså snart var jul
Faktisk er jeg slet ikke typen, der går og glæder sig til jul. Bevares! Det er en hyggelig tid, man får gaver, man får lov til at give gaver, og så er det som regel også den tid på året, hvor jeg udvandrer fra Danmark, mørket og kulden.
Hvis jeg dog skal fremhæve noget, som jeg altid glæder mig til ved juletid, så er det de gode, lækre og fine julekalendre, som man man muntre sig med hele 24 dage i træk.
Højt på min før-juleønskeseddel til jul står bl.a. altid en af de lækre beauty pakkekalendre fra The Body Shop, som jeg trofast har ønsket mig hver december i de seneste mange år, og som jeg da også har været så heldig at få et par gange undervejs.
Og julekalenderen fra The Body Shop er faktisk en helt særlig oplevelse gang på gang. Den indeholder en masse fine produkter (ofte i mindre størrelser), som man får lov til at prøve til en billigere pris. Den er altid rigtig fin og julet, på den smagfulde måde, at have stående. Og så er indholdet i den ret forskelligt fra år til år, så man ikke, som så mange andre julekalendre, skal trækkes med det samme igen-igen.
I år kan de fine pakkekalendre oven i købet fejre 15 års jubilæum og har i den anledning fået et helt nyt design, så de 24 låger er formet som små æsker, der kan vendes om i hullerne, så de for hver dag i december bliver et mere og mere fuldstændigt puslespil.
På den måde står man ikke og skal kigge på en mere eller mindre afpillet julekalender fra midten af december, og man får desuden hver dag et lille citat eller nogle velmenende ord med på sin vej.
Det lyder virkeligt fint og som en jule-treat, jeg muligvis bliver nødt til at forære mig selv - bare for at komme i lidt ekstra julehumør.
Til sidst en lille fun fact i anledningen af jubilæet: The Body Shops pakkekalender blev lanceret af The Body Shop i Danmark, og siden har både andre brand samt The Body Shop i resten af verden taget den fine idé til sig. Jeg husker personligt stadig min første julekalender fra The Body Shop, hvor de små pakker kom i en kurv med pakker, der hver især var pakket ind i små gaveæsker I dag er det lidt et andet produkt, man får ;-)
The Body Shop pakkekalender kommer, som altid, i tre forskellige prisklasser, og som alle har en værdi, der er cirka halvt til dobbelt af det, man betaler. Den billigste kalender koster 600 kr., den mellemste koster 800 kr., mens luksusudgaven koster 1.000 kr.
De seje pakkekalendre fra The Body Shop skulle lande i handlen i næste uge.