Aniston

Jeg prøver jo bare at redde nogle negle

Olie og hardener til slidte negle.

Der var engang, hvor jeg havde en klar lak på ved ganske særlige lejligheder. Nu kan jeg ikke engang gå ned i Netto uden at have neglelak på (næsten ...) Men at jeg altid har neglelak på neglene betyder også, at jeg faktisk har ret slidte og grimme negle. Jeg kan smøre dem med olie og bruge over- og underlak for at skåne og pleje, men de bliver aldrig helt pæne, og det er lidt af en ond cirkel, fordi jeg så bare lægger endnu et lag nyt og skinnende lak, som dækker de splittede og lidt gullige negle.

Lige nu forsøger jeg mig med L'Oréals La Manicure Nutri-Oil og Xtreme Hardener, som hjælper en smule. 

Nutri-Oil giver lidt fugt, som kan være godt at tilføje, når olien rent faktisk har tid til at trække ind (eksempelvis om natten eller, når man sidder og skriver et virkeligt langt indlæg til sitet). La Manicure Xtreme Hardener lægger man under underlak og neglelak, så neglen hærdes og styrkes. Og ja, det betyder teknisk set, at man skal lakere neglen fem gange (1 x Xtreme Hardener, 1 x underlak, 1 x neglelak, 1 x neglelak mere og 1 x overlak), men det er okay, hvis bare det hjælper. 

Og det har faktisk hjulpet - lidt. Men det er ingen mirakelkur. Er man dog der, hvor jeg er nu, så kan selv den mindste smule kjærlighed, glans og styrke betyde alverden - og så lige et lag pyntende neglelak på som "cherry on top" wink

L'Oréal Paris La Manicure Nutri-Oil og La Manicure Xtreme Hardener forhandles til 44,95 kr/stk.

ANNONCE
Jeg prøver jo bare at redde nogle negle
Del

Seneste nyt

Annonce