Aniston

Det lille ekstra til neglene: Underlak og overlak

Rimmel London har lanceret tre nyheder til at holde både negle og neglelak pænere.

Det er rigtig lang tid siden, jeg er gået ud ad døren uden neglelak. Det kan slide godt og grundigt på neglene, hvis man ikke tager sine forholdsregler!

Faktisk har jeg ofte oplevet, at mine negle nærmest er smuldret, fordi de bliver tørre og spalter og dermed deler sig i lag.

Derfor er en underlak nu også et must! En underlak holder nemlig ikke kun lakken pænere i længere tid. De fleste underlakker beskytter og nærer også neglen, hvilket en negl, der konstant har lak på, har brug for.

Herudover kan underlakkens søster, overlakken, gøre, at lakken holder sig pæn længere, så man ikke (også) skal slide på neglen ved at fjerne lakken hurtigt igen.

Rimmel London har netop lanceret tre spændende nyheder til netop at lægge under og over lakken, og det er rigtig gode sager!

Rimmel Londons nyheder Nail Nurse Perfectionail, Nail Nurse Base & Top Coat og Ultra Shine Top Coat er således gode investeringer til dig, der ofte bruger lak - og som gerne vil have, at den skal være pæn i flere dage samtidig med, at neglene beskyttes.
ANNONCE
Tre spændende nyheder til neglene fra Rimmel London. - Det lille ekstra til neglene: Underlak og overlak Tre spændende nyheder til neglene fra Rimmel London.
To af nyheder, Nail Nurse Perfectionail og Finishing Touch Ultra Shine Top Coat, har den fordel, at de er udformet med en bred børste, som gør, at et enkelt strøg nærmest er nok til at dække hele neglen - i hvert fald på de smallere negle. Tommelfingerneglen skal nok have to strøg.

Derfor er de hurtigt lagt og forlænger således ikke processen med at lægge lak synderligt. Lidt vigtigt i en travl hverdag.

Nail Nurse Perfectionail
Nail Nurse Perfectionail fra Rimmel London er en underlak, der er designet til at camouflere riller og ujævnheder på neglen. 

Den er rigtig god til at minimere de riller, som nogle af os har en del af på neglen, og som naturligvis kan minimeres med en buffer, der dog gør neglen tyndere, hvilket ikke altid er fordelagtigt. Derfor er Nail Nurse Perfectionail en bedre udvej, hvis man vil have mere jævne negle.

Den kan i øvrigt også bruges til at camouflere andre ujævnheder på neglen. Bl.a. kom jeg til at rive et lille lag af neglen af, hvilket den stort set fik til at se jævnt ud, da jeg først fik lagt denne og et par lag lak. 

Nail Nurse Perfectionail kan både bruges alene og som underlak. Den beskytter neglen og giver fugt, og så er den virkeligt en god base for lakken, der ikke rutscher rundt på underlakken.
ANNONCE
Nail Nurse Perfectionail er mat, når den er i flasken, men helt klar, når den lægges på neglen. - Det lille ekstra til neglene: Underlak og overlak Nail Nurse Perfectionail er mat, når den er i flasken, men helt klar, når den lægges på neglen.
Det yderste lag på neglen flossede af ... Men det dækker Nail Nurse Perfetionail stort set. - Det lille ekstra til neglene: Underlak og overlak Det yderste lag på neglen flossede af ... Men det dækker Nail Nurse Perfetionail stort set.
Ultra Shine Top Coat
Oven på Nail Nurse Perfectionail og et par lag lak er det oplagt også at gribe Ultra Shine Top Coat, som er en overlak, der giver ekstra glans til lakken.

Overlakken fra Rimmel London er super nem at lægge. Den tørrer hurtigt oven på selv lak, der ikke er 100 pct. tør, og så giver den rigtig, rigtig flot glans til lakken.

Ultra Shine Top Coat holder lakken 100 pct. pæn i en uges tid, så slides lakken en smule på neglespidserne, men lakken er bestemt acceptabel i minimum tre gange så lang tid, som den ellers ville være!

Det er god fornuft og rigtig rart, at der ikke skal lægges lak helt så ofte - og naturligvis, at lakken ikke slides grim så hurtig.

Ultra Shine Top Coat er helt klart en ny top coat-favorit! Så nem at arbejde med, og resultatet er bare SÅ flot!
ANNONCE
Flot, glansfuld lak i længere tid! - Det lille ekstra til neglene: Underlak og overlak Flot, glansfuld lak i længere tid!
Lak med Nail Nurse Perfectionail under og Ultra Shine Top Coat på toppen på 8. dagen. Den lidt større flig er gået af på "den syge" negl. (Ring: Bramble, Lak: essie the lace is on) - Det lille ekstra til neglene: Underlak og overlak Lak med Nail Nurse Perfectionail under og Ultra Shine Top Coat på toppen på 8. dagen. Den lidt større flig er gået af på "den syge" negl. (Ring: Bramble, Lak: essie the lace is on)
Nail Nurse Base & Top Coat
Hvis man vil nøjes med en lak, der kan bruges som både under- og overlak, kan man hoppe på Rimmel Londons nye Nail Nurse Base & Top Coat, som er en lak, der simpelthen først lægges under neglelakken og så igen oven på neglelakken.

Desværre har Nail Nurse Base & Top Coat ikke den samme brede og lækre børste som de to andre lakker i serien. Den er dermed ikke helt så nem at arbejde med som de to øvrige.

Når underlakken dog er lagt, fungerer den rigtig fint som base for en lak, og den giver også flot glans til neglene, når man bruger den igen som top coat. Den holder lakken på plads, så resultatet holder sig pænt i en uges tid. Men den giver ikke helt så meget shine som Ultra Shine Top Coat, og den tørrer heller ikke helt så hurtigt.

Det er naturligvis billigere og, ikke mindst, pladsbesparende at gå efter en lak, som både fungerer som base og top coat, men Nail Nurse Base & Top Coat lever ikke helt op til de to øvrige lakker i serien.

Dermed ikke sagt, at den ikke fungerer rigtig fint! For det gør den bestemt! Den har blot ikke den samme wow-effekt som Nail Nurse Perfectionail og Ultra Shine Top Coat, når de bruges sammen.


Rimmel London Nail Nurse Perfectionail, Nail Nurse Base & Top Coat og Ultra Shine Top Coat forhandles hos Matas nu til 59,95 kr./stk.
ANNONCE
Nail Nurse Base & Top Coat fungerer som både under- og overlak. - Det lille ekstra til neglene: Underlak og overlak Nail Nurse Base & Top Coat fungerer som både under- og overlak.
Del

Seneste nyt

Annonce