Ultimativ neglepleje
Tre små vidundere fra CND, som plejer slidte negle og tørre hænder.
I denne var bl.a. et lille hånd- og neglekit fra CND, som har ligget og kigget på mig i nogen tid.
Men forleden fik jeg endelig pakket de fine sager ud for lige at se, hvad der gemte sig i den lille tube, flaske og æske.
Og nu er jeg helt forelsket!
Først gik jeg i krig med den lille CND Scentsations, som straks trænger ind og giver bløde hænder. Den dufter friskt og lækkert og har en ret skøn effekt på hænderne.
Herefter fik jeg lidt blod på tanden og åbnede den lille tube med Cuticle Eraser. For hvis der er noget, et håndvaske-monster som mig ofte har, så er det tørre neglebånd.
En lille bitte mængde creme ved neglenes kant, og straks er neglebåndene væk, og området omkring neglen rigtig fint!
CND's neglebåndscreme blødgår, mikro-peeler og fjerner tørre neglebånd samtidig med, at den plejer og forebygger neglerødder. Og resultatet holder i adskillige dage med blot en mikroskopisk mængde creme.
Til sidst pakkede jeg CND SolarOil ud af æsken.
Det kom lidt bag på mig, at den indeholdte noget, der ligner en neglelak, så jeg begyndte at smøre den på som en neglelak.
Det var lige lidt større mængder end tiltænkt, tror jeg, men ivrig som jeg var, læste jeg naturligvis ikke på pakken, hvad jeg egentlig havde kastet mig ud i ...
Anyways ... Jeg fik masseret olien ud på og omkring neglene, som straks begyndte at suge den fede olie til sig. Det skal siges, at mine negle er noget slidte efter al den neglelak og neglelakfjerner, jeg udsætter dem for.
Men jeg tog et par dage, hvor jeg gav neglene fred og kun brugte negleolien, og de blev hurtigt noget mindre tørre og sprøde. Klar til endnu engang at blive udsat for masser af lak!
Trænger dine negle og hænder også til lidt lovin', så kig evt. forbi Stylebox by Matas, hvor de bl.a. forhandler CND.
CND SolarOil findes i tre størrelser: 3,7 ml (39 kr.), 7,38 ml (79 kr.) og 14,78 ml (129 kr.)
CND Cuticle Eraser 14 g (109 kr.)