Aniston

Fem to die for totes med plads til det meste

En lækker tote er bare vejen frem, hvis man, som jeg, konstant slæber rundt på halvdelen af sit liv (og barnets) i håndtasken.

Der skal være plads til pung, telefon, en notesbog, figenstænger, vandflaske og små LEGO-mænd, og så skal den være nem at komme i uden, at man skal vælte alt indholdet ud på bordet eller jorden, når man skal finde sine nøgler, der af mystiske årsager altid ligger helt ned i det nederste hjørne af tasken!

Men det gør jo ikke noget, hvis den også er pæn.

Jeg har fundet frem til fem totes, som hver og en gerne måtte bo herhjemme. Et par af dem ryger nok også på juleønskesedlen, så julemanden har lidt at vælge imellem, hvis nu han synes, at jeg har været rigtig sød i år.

Little Liffner
Jeg har først for ganske nyligt opdaget det svenske mærke Little Liffner. Til gengæld er jeg forelsket i hver og en af de fede tasker, som dygtige Paulina Liffner har kastet sin kreativitet, sans for detaljer og gode materialer i!

De fines totes fra Little Liffner er blandt signaturtaskerne. De er enkle, anvendelige og kan bruges hele året samt i alle situationer.

Tjek evt. de pæne totes fra Little Liffner ud her.

Knomo
Engelske Knomo er også blandt de mærker, jeg først for nyligt for alvor har fået øje på. Til gengæld har jeg nu minimum tre af deres pæne lædertasker i kikkerten til eventuelle fremtidige køb.

En af dem er den virkeligt pæne og enkle tote med lynlås.

Knomo Londons tasker er specialiseret i tasker til arbejdsbrug, de er noget af det blødeste og funktionelle, man kan komme i nærheden af. Og så er de helt enkle.

De bløde sager fra Knomo London kan bl.a. beundres her.

Sophie Hulme
Søde Sophie er blandt en af de damer, jeg sukker og sukker over, men som også er en dyr dame, der kræver en vis investering.

De lækre totes fra Sophie Hulme er dog ikke til at overse med det pæne guld hardware, og det er nok også derfor, adskillige kvinder på verdensplan tørster efter de engelske håndtasker. 

Tag evt. et kig på Sophie Hulmes tasker her.

Day
Danske Day er røget med på nitte-trenden i deres tote-design, og det er der faktisk kommet en yderst pæn og blød tote ud af.

Med nitterne har en helt almindelig pæn lædertote nemlig fået lidt ekstra kant, som holder på både arbejdet og i fritiden.

Toten findes bl.a. i en rigtig pæn brændt rødlig farve, som vil passe så fint til efterårets camelfarvede frakke!

Tag evt. et kig på de pæne totes fra Day her.

Leowulff
Danske Leowulff formår gang på gang at producere en hel kollektion af tasker, som man bare må eje.

Og netop fordi jeg slet ikke kan beslutte mig for, hvilken af de pæne Leowulff kreationer, jeg vil have, er der endnu ikke flyttet en Leowulff taske ind i taskegarderoben. Spotter man mig dog i Magasin, vil det formentlig være ved Leowulff reolen, hvor jeg står og aer løs på den ene taske efter den anden!

Den pæne tote fra Leowulff i det pæne krokoprægede læder kunne meget vel have været en af dem, jeg har aet lidt ekstra.

Tag evt. et kig på taskerne fra Leowulff her.


Og ... Apropos både pæne tasker og skønne Leowulff, så står søde Pernille i dag klar med en julekalenderpræmie fra netop Leowulff. Du behøver ikke at deltage, for den vinder jeg! ;-)

ANNONCE
Fem to die for totes med plads til det meste
Del

Seneste nyt

Annonce