Sig glædelig jul med en pynte-cola
Det lille ekstra til julebordet - eller måske gaven til den HELT store Coca-Cola-fan.
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at Coca-Cola og julen hænger helt uløseligt sammen. Var det ikke for Coca-Cola havde julemanden ganske enkelt ikke været rød, og sådan er det bare.
Derfor er det også ret fint, at Coca-Cola er gået all in på jul med deres Magic Bow flasker, som har været lanceret i andre lande tidligere, men som er en nyhed i Danmark i år.
Coca-Cola Magic Bow flaskerne er ganske enkelt cola og lidt julepynt samtidig, og det er faktisk ret fint!
Når man skal "julificere" sin indkøbte cola (det gælder kun dem, som skilter med, at de har en magisk sløfje!) tager man fat i den øverste halvdel af etiketten og strimler den af, til man når til, at den igen sidder fast, og så trækker man i den lille snor.
Voila! Så har Coca-Colaen fået sløjfe på. Lidt svært at forklare, men tag et kig i videoen neden for. Den forklarer det ret godt, og så leverer den maks feel good julestemning.
Selvom jeg er inkarneret Pepsi Max-fan, så kunne den nye gimmick faktisk godt få mig til at købe et par Coca-Cola Zero til julebordet. Bare fordi det er lidt sødt.
Apropos jul! Husk at lægge vejen forbi de rare damer på Bastabum.dk, hvor du i dag kan vinde et gavekort på 2.000 kr. til webshoppen Little Columbine som en del af vores blogjulekalender.
Den nye Coca-Cola flaske med Magic Bow er modtaget til test fra Coca-Cola.