BELSAC kvalitet, elegance og nordisk designtradition
”Man skal forelske sig i en taske på grund af designet og kvaliteten, men man skal elske den for evigt på grund af funktionaliteten.”
Disse er de vise ord fra en sand mester udi den ædle kunst at designe og sælge lækre kvalitetstasker, punge og andre eksklusive accessories, kreativ direktør for brandet BELSAC, Camilla Dalager. Virksomheden blev grundlagt af hendes far, ildsjælen Poul Hansen i 1971. I en alder af kun 21 år startede han det firma, der i dag anses for at være et godt dansk brand inden for tasker og tilbehør, og som forhandles hos NEYE.
Camilla Dalager er uddannet design manager fra IBA Erhvervsakademiet i Kolding og har specialiseret sig i taskekonstruktion hos ARS ARPEL i Milano. Hendes designfilosofi kombinerer hendes store kærlighed til den nordiske designtradition med evnen til at spotte sæsonens vigtigste tendenser.
Kvalitet og elegance
Navnet BELSAC kommer af det franske ord Belle Sac, der betyder smuk taske og kendetegnet ved BELSACs produkter er da også netop den unikke kombination af fransk elegance, italiensk kvalitet og dansk design.
Målet for BELSAC har fra starten været at skabe tasker og tilbehør, der udstråler modernisme, femininitet og dristighed til den moderne kunde – de står nemlig øverst på listen over firmaets største inspirationskilder.
BELSAC har et stort og mangfoldigt sortiment af tasker, punge og handsker i en bred vifte af udsøgte kvaliteter til både kvinder og mænd. BELSAC har noget for enhver smag, og det er ikke svært at finde ens drømmetaske i det store udvalg af kvalitetsprodukter, som du finder på hylderne hos NEYE. Hovedparten af BELSACs tasker og punge er fremstillet i italiensk kalveskind, der er kontrolleret i Danmark, inden produktionen, for at opnå det smukkeste resultat.
Til hverdag og fest
I BELSACs store udvalg finder du små og store tasker, lige fra elegante dametasker og skuldertasker til selskabsbrug til solide rejsetasker, rygsække og arbejdstasker. Lige meget hvilket behov du måtte have, så er der hjælp at hente i BELSACs store vidtfavnende udvalg.
Som mand kan du også have glæde af at kigge BELSACs produkter igennem, for her finder du et stort bredt udvalg i punge, covers til iPhones eller iPads eller computeren, ligesom du også kan finde lækre herrehandsker i samme høje skindkvalitet som de øvrige produkter.
BELSAC har lavet en kollektion i samarbejde med Copenhagen Fur, der leverer lækre skind til taskefremstillingen, så derfor kan du i sortimentet finde, ikke bare kalveskindstasker, men tasker med smarte og moderigtige detaljer i andre slags skind som sæl og mink.
Læs bloggen her, og opnå mere indsigt i, hvad brandet står for.