Aniston

Nyt år, nyt forsæt

Nyt år, nyt forsæt

Det er mange år siden, jeg har haft et egentligt nytårsforsæt. Det der med vægttab, rygestop, mindre alkohol og alle de andre klassikere er alligevel for langt de flestes vedkommende noget, der ryger i glemmebogen, når hverdagen igen tager fat.

Mit nytårsforsæt er da egentlig heller ikke noget, der skal ses som en ting, der nødvendigvis skal linkes op på nytåret og det faktum, at vi nu skal vænne os til at skrive 2016 istedet for 2015. Det har nemlig været længe undervejs, og jeg har i nogen tid gjort alt, hvad der står i min magt, for at blive bedre til netop dette.

Forsættet, som vi også kunne vælge at kalde et hverdagsforsæt, udspringer af, at det over den seneste tid er gået op for mig, at Lillemanden snart skal starte i skole. Det betyder, at Lillemanden pludseligt ikke er så lille længere, og at de seneste fem et halvt år for mig er fløjet afsted i en fart, som jeg slet ikke har været bevidst om.

Da Lillemanden kom til verden, holdt jeg kun syv måneders barselsorlov, fordi jeg hurtigt manglede faglig stimulans, fordi jeg savnede voksensamvær, fordi barsel kedede mig, og fordi far også gerne ville til. 

Pludseligt gik han (Lillemanden, ikke faren) i vuggestue, så gik han i børnehave, nu går han i storegruppe og om lidt starter han i skole.

Har jeg været nok mor? Har jeg været der nok for ham? Har vi udnyttet tiden godt nok? 

Lige om lidt handler vores hverdag med al sandsynlighed endnu mere om logistik, om madpakker, regnestykker og, ikke mindst, om, at vores lille B-menneske skal til at møde kl. 8.

Der vil naturligvis stadig være tid til LEGO-leg, puslespil og tv-kiggeri med popcorn i skødet. Men der vil ikke længere på samme måde være mulighed for spontane fridage, tidlige hentedage og sene bringedage. Tiden vil være skemalagt på en måde, som vi ikke har været vant til.

På den anden side føler jeg slet ikke, jeg har udnyttet den fleksibilitet, vi har haft over de seneste fem års tid. Vi har alt for sjældent taget en dag ud af kalenderen, hvor vi bare har været sammen. Jeg har alt for ofte hentet halv fem, fordi der lige var noget arbejde, der skulle ordnes.

Alt det fortryder jeg faktisk lige nu, og jeg føler behovet for meget mere nærvær. Sent? Ja! Men ikke desto mindre har jeg tænkt mig at suge alt det nærvær ud af de kommende fem måneder, som jeg overhovedet kan! Vi skal spille flere spil, kramme mere i sofaen, tage på weekendtur bare os to sammen (selvom far da nok også godt må komme med, hvis han vil), og vi skal, ikke mindst, lytte mere til hinanden.

Jeg tror og håber på, at 2016 bliver et rigtig godt år for kærligheden og for nærværet - også udenfor vores hjems fire vægge.

Godt nytår! Pas på jer selv!

Del