To minutter - en evighed
Det er nogle måneder siden, jeg sidst skrev om FOREO ISSA Mini. På det tidspunkt var vi netop begyndt at teste den elektriske tandbørste, som gennem vibrationer børster tænderne rene, og som giver en glad smiley, når man (langt om længe) har børstet i to minutter - eller en sur, hvis man hopper over, hvor gærdet er lavest ...
Vi var egentlig færdige med at teste tandbørsten for en måneds tid siden. Men så kom der en sommerferie i vejen, og så havde jeg egentlig håbet på et tandlægebesøg i løbet sommeren, så jeg kunne tale med en fagperson om børsteriet og ... og ... og ... Tiden flyver, når man børster tænder i to minutter hver morgen og aften ;-)
Lad mig dog starte med at sige, at Lillemanden gennem hele testen har været über glad for tandbørsten!
Han har syntes, det var en fest at børste med FOREO tandbørsten, og han har selv ofte kunnet børste en del selv, fordi tandbørsten gør halvdelen af arbejdet for én, og så har vi forældre kunnet børste godt efter efterfølgende.
Der er gået sport i tandbørstningen for ham, fordi han for guds skyld har skullet børste, indtil tandbørsten har brummet to gange, for det udløser den glade smiley, mens den sure kommer frem, hvis man stopper inden de to minutter, som er den anbefalede minimumstid, man bør tilbringe med tandbørsten minimum to gange dagligt.
For mig har FOREO tandbørsten været noget af en øjenåbner! To minutter er jo utroligt lang tid!!
Og selvom ingen her i familien egentlig har haft problemer med tænderne, så skyldes det nok mere heldige gener og almindeligt god tandhygiejne end det faktum, at vi har børstet længe nok.
For to minutter er virkeligt lang tid! Og det går for alvor op for en, når man har en tandbørste, som tæller for en.
Jeg har ikke tidligere taget tid på vores tandbørstning, men jeg vil skyde på, at den kun har varet cirka et minut alt i alt, hvilket jo må siges at være ret langt fra anbefalingen.
Og faktisk har vi kunnet se en forskel på de små mælketænder. For selvom tænderne altid har været rigtig fine, så har Lillemanden haft øget spytproduktion, som har sat sig lidt foran på hans nederste fortænder, og det har vi faktisk formået over tid at børste væk.
Lige nu er han ved at skifte hele tandsættet ud for at give plads til de blivende tænder, så nu er tandbørstningen bare endnu vigtigere, end den har været tidligere. Og vi skal klart blive ved med at forsøge at børste i de anbefalede to minutter - og rundt i heeeele den lille mund. Jeg har jo selv været glad for et godt tandsæt som både barn og voksen, hvilket er noget, jeg rigtig gerne vil give videre. Også selvom to minutter føles som utroooooligt lang tid ;-)