Aniston

Er det allerede efterår? Fred's World (inkl. stort jubilæum)

En ny modeuge er lige om hjørnet, og denne gang kan et af mærkerne fejre intet mindre end 30 års jubilæum. 

Det er alligevel lidt af en præstation at overleve i den danske modebranche i så mange år. Men det har Fred's World altså formået med deres legesyge og fine børneunivers - og oven i købet som nogle af forgængerne inden for økologisk mode.

Fred's World by Green Cotton var nemlig de første til at producere en økologisk t-shirt, og tøjet er også stadig 100 pct. økologisk.

I forbindelse med modeugen for et halvt år siden fik jeg et fint smugkig på den kollektion til små og større børn, som Fred's World sender i handlen nu her til efteråret og vinteren. 

Kollektionen byder på virkeligt lækkert overtøj, som vi faktisk godt kunne overveje at investere i til den kommende sæson, fine striber i varme efterårsfarver, nogle af de skønne dyr, som Fred's World er så kendt for, samt masser af masser af legesyge detaljer, som er noget af det, der har gjort, at vi har holdt af Fred's World i alle de år, vi har købt børnetøj.

I øvrigt er det, som man vel kan kalde en jubilæumskollektion, naturligvis stadig økologisk helt ned til den mindste lille syning.

Denne modeuge, som løber af stablen i næste uge, er jeg desuden spændt på, om Fred's World endnu engang har tryllet med Ramasjang-universet. I så fald skal der nok falde nogle ord (og billeder) om dette snart :-)

Nogle af de nye styles er allerede lagt på Fred's Worlds webshop, hvis du er nysgerrig efter flere detaljer.

ANNONCE
Er det allerede efterår? Fred's World (inkl. stort jubilæum)
Del

Seneste nyt

Annonce