Aniston

Thi Thao

Ultimativ forårsluksus til garderoben.

Der skyder, og heldigvis for det, næsten nye danske mærker op hver evig eneste dag. Men der er ikke mange, som det helt nye danske tøjbrand Thi Thao, der netop er kommet i handlen med den første kollektion. 

Navnet i sig selv er naturligvis specielt, men det er resten bestemt også. Thi Thao har nemlig formået at mikse Chanel'sk inspiration med de lækreste materialer, helt igennem anvendelige basisdele til garderoben og et ekstra drys luksus i én og samme lille kollektion.

Det hele er ret lady-like og næsten parisisk, men navnet stammer fra Asien, selvom brandet er helt igennem dansk.

Den lille eksklusive kollektion fra Thi Thao giver helt sikkert associationer til Coco Chanels ikoniske kjoler og jakkesæt, og alt er helt igennem feminint med strejf af det maskuline. For eksempel er jeg ret tosset med de lækre bukser i den fedeste silke, man kan forestille sig, de små veste og de lækre smokingjakker med svalehaler. 

Thi Thao har virkelig formået at lave en lille, eksklusiv, men også yderst brugbar, kollektion til priser, der ligger i den lidt højere (men stadig spiselige) ende. Og lur mig, om man ikke med en Thi Thao-model hængende i skabet slipper for en hel del tøjkriser de næste mange år.


Se evt. mere om Thi Thao her.

ANNONCE
Thi Thao
Del

Seneste nyt

Annonce