Dagens optur #3
For nogle dage siden begyndte jeg mit lille spire-projekt i vindueskarmen.
Jeg har skyllet spirerne i vand hver morgen og aften i tre-fire dage og voila, i dag kunne jeg endelig pakke mine friske og økologiske rapsspirer ud af plastikken og strø dem over mine peberfrugter og bagte pastinakker til aftensmaden.
Spirerne er sådan nogle, der kommer i en bakke med en pose, som man skal lægge i vand over nat, og bagefter skal man skylle posen under vand hver morgen og aften. Efter bare få dage bliver de til lækre spirer, som man kan stille i køleskabet og nyde.
Jeg elsker små overkommelige (og spiselige) grønne projekter, så jeg er helt begejstret for Spirebakkens små ... ja ... spirebakker.
Det kæmpe store blad i forgrunden er i øvrigt fra den lille magiske bønne, som jeg skrev om for nogen tid siden. Den vokser og vokser! Og jeg som ellers på ingen måde har grønne fingre?!