Aniston

Slow living, slow juice

De seneste uger har der godt nok ikke været meget slow living over min kalender og mit aktivitetsniveau. Der har været fuld knald på arbejdet, alt for mange ting i kalenderen, opstart til spændende blgopgaver og en masse logistik i forhold til familielivet.

Enderne har, som de som regel gør, mødtes i sidste ende, men der har ikke på noget tidspunkt været tid til at smække stængerne op, nyde en kop kaffe i ro og mag og tænde for Netflix.

Desto mere er denne weekend virkelig velkommen. Mere velkommen end den længe har været!

Sidste weekend stod agendaen på en lille opgave, som godt nok var fornøjelig og velsmagende, men som også tog en del tid på den fede og lidt nørdede fordybelses-måde. 

Jeg havde nemlig sagt ja til at teste en ny PureJuice slowjuicer fra Kenwood, og den landede lige på dørmåtten fredag eftermiddag - lige i tide til "projekt slow juice weekend".

Nu er det jo sådan, at jeg sjældent gør noget som helst halvt, så jeg endte med at juice HELT amok hele sidste weekend med slowjuiceren. Køkkenet flød over med grøntsager, frugt, beskidte glas og sugerør, men det var en sand (og sund) fornøjelse. Ingen grøntsag gik fri!

Når man slowjuicer, får man en mere vitamin- og mineralrig juice, der smager af noget. Det er godt nok sundt at lave sin egen juice i det hele taget, men en slowjuicer sørger for, at juicen indeholder mere næring end en juice lavet på en almindelig juicer.

Og der er faktisk nærmest ikke det, man ikke kan slowjuice.

Æbler, gulerødder, broccoli, citroner, ingefær. Ja, faktisk kan alt proppes i den (måske ikke lige bananer, som egner sig bedst til at blende), og Kenwood PureJuice vinder oven i købet på, at den er utroligt nem at rengøre - i modsætning til resten af mit køkken efter, at jeg havde været i gang med at eksperimentere med juice i alle afskygninger en hel weekend ;-)

Herudover er PureJuice velegnet til mindre køkkener, fordi den faktisk fylder mindre end en lille blender. Den fylder betragteligt mindre end den almindelige juicer, vi har i forvejen, og juicen fra den er noget bedre! Bl.a. har juicen en noget tykkere konsistens, og smagen er mere rig og fyldig. 

Men det helt store plus, som virkelig har givet Kenwood PureJuice points på min konto, er, at den faktisk laver rigtig meget juice ud af ret lidt frugt og grønt!

Vores almindelige juicer "æder" nemt fem - seks æbler for et glas juice, hvilket gør sådan et glas ret dyrt at lave - specielt, når man gerne vil have, at juicen er økologisk. Men på Kenwoods slowjuicer brugte jeg kun to små æbler til at lave et helt glas æblejuice. Det, synes jeg, er ret imponerende!

PureJuice kan, med sine 60 rotationer i minuttet, da også presse op til 84 pct. af saften ud af frugt og grønt. Min fornemmelse er, at vores egen juicer kun presser cirka 10 pct. ud, for den er godt nok dyr i drift!

Alt i alt får man en tykkere juice med flere vitaminer og mineraler samt flere fibre, fordi grøntsagerne presses langsommere, hvilket bevarer flere af fibrene intakt. Derudover får man mere ro i hjemmet, fordi sådan en slowjuicer larmer betydeligt mindre end en almindelig juicer, der bare flænser og reagerer og næsten kræver høreværn.

Der er rent faktisk ikke noget negativt at sige om at slowjuice - udover, at man naturligvis skal rydde op i køkkenet efter at have slow juicet en hel weekend. Heldigvis havde mine mænd været prøvesmagere på alle eksperimenterne, og de var ret godt tilfreds med mit arbejde, så de hjalp med det værste og agerede opvaskemaskine.

Nogle af vores favoritter fra sidste weekends slowjuice-eventyr får du her:

 

Slow juice-opskrifter:


Lillemandens favorit:
- To saftige æbler
- En halv gulerod
- En kvart peberfrugt

Hubsters favorit:
- En selleristang
- En gulerod
- En pastinak
- Et æble
- Ingefær

Min favorit:
- Et æble
- En halv appelsin (skrællet)
- En gulerod
- En halv rødbede
- Ingefær

Alle opskrifterne blev tilsat et par isterninger.

Bon appetit!

ANNONCE
Slow living, slow juice
Del

Seneste nyt

Annonce