Aniston

Hvidere tænder på fjorten dage?

Til et lækkert look med spændende makeup, velplejet hår, fedt tøj, sko og accessories matcher tænder, der er gule og fyldt med misfarvninger fra rødvin og kaffe bare ikke. Det skurer i hvert til fælde nemt i øjnet, hvis alt andet er perfekt, og man så har kaffetænder, når man smiler.

Der er dog ikke nogen af os, der kan sige os fri for, at vi har vaner, der sætter deres spor på vores tænder. 

Så findes der naturligvis dyre metoder, der sikrer, at tænderne bliver Ole Henriksen-hvide, men det kan ofte være både omkostningstungt og tidskrævende, hvis man skal rende til tandblegning i tide og utide for at fjerne te, kaffe, rødvin, cola og cigaretters spor på vores "pearly whites".

Personligt har jeg altid prioriteret tandhygiejne temmeligt højt.

Men jeg har alligevel ikke kunnet se mig fri for, at specielt bagsiden af fortænderne har været præget af et lidt voldsomt kaffeindtag. Så da jeg fik muligheden for at teste en whitening tandpasta, der lover, at den kan fjerne selv stærke misfarvninger på tænderne, slog jeg naturligvis til. Man bliver vel nysgerrig! 

Jeg har tidligere haft købt whitening tandpasta fra fx. Colgate uden, at jeg har oplevet, at der var et resultat. I hvert tilfælde ikke et synligt resultat.

Men med tandpastaen fra SwissDent har jeg ved fjorten dages daglig brug morgen og aften faktisk fået fjernet langt de fleste synlige misfarvninger på tænderne ved bare at børste helt almindeligt.

Nu er det sådan, at man, når man står der foran spejlet med tandpastaen i den ene hånd og tandbørsten i den anden, godt kan bilde sig selv ind, at ens tænder stråler om kap med solen, og at de misfarvninger, der var der for en uge siden, stort set ikke er der længere.

Så da min test tilfældigt faldt sammen med et tandlægebesøg her til morgen, sluttede jeg konsultationen af med at spørge ind til misfarvninger (ja, man kan lige så godt få noget for sine surtbetalte penge til tandlægen!), og tandlægen mente faktisk, at jeg ikke havde synderligt mange misfarvninger.

Jeg afslørede dernæst, at jeg var i gang med at teste en whitening tandpasta i et par uger, og tandlægen svarede, at det kunne hun faktisk godt se.

Hun rådede mig desuden til, at bruge sådan en tandpasta i perioder for at få bugt med misfarvninger, men hun sagde også, at det ikke er alle whitening tandpastaer, der bør bruges hver dag året rundt, idet nogle indeholder lige lovligt mange slibekorn, hvilket over tid kan slide lige rigeligt på tænderne.

Nu hvor mine tænder er helt hvide (og i øvrigt lige har været et smut omkring tandlægen), vil jeg derfor skifte over til min almindelige tandpasta igen. Men jeg vil helt sikkert investere i en whitening tandpasta, som jeg kan hive frem, når jeg synes, der er behov. Et hvidt smil er lige prikken over i'et, hvis man vil se velplejet ud - også når man åbner munden.

SwissDent er i øvrigt baseret på en patenteret formel og fjerner skånsomt både plak og misfarvninger. Pletter på tænderne fra fx. kaffe, te, tobak og rødvin bleges simpelthen væk. Samtidigt er slibeeffekten i tandpastaen i den lave ende, men jeg tænker, at det er en tandpasta, som man bare kan bruge i perioder, når der er behov.

I øvrigt skummer SwissDent tandpastaen minimalt. Den er fri for SLS, som er det skummemiddel, der hos nogen mennesker er årsag til blister. Til gengæld indeholder den fluor, hvilket, jeg synes, en tandpasta bør for at være effektiv (det er jo ikke meningen, at vi skal sluge tandpasta!)

Prisen på tandpasten fra SwissDent er lidt i den høje ende, men den er til gengæld mere dekorativ på hylden end langt de fleste andre tandpastaer, og hvis man kun skal bruge den lejlighedsvis, og den til gengæld fjerner rødvinstænder, så tænker jeg, det er en meget god investering. Den virker i hvert fald!

SwissDent tandpasta forhandles bl.a. her.

ANNONCE
Hvidere tænder på fjorten dage?
Del

Seneste nyt

Annonce