Fem oplagte gaver til mors dag
Skulle det være gået din næse forbi, så er det mors dag den 8. maj i år.
Den slags kan man jo godt glemme i forbifarten. Men når man selv er mor, ved man, hvor glad man bliver for en tegning, et utæt krus eller noget, som man måske oven i købet kan bruge til noget.
Det er naturligvis primært tanken, der tæller (og varmer), men en gave, der oser af omtanke og kærlighed har aldrig skadet nogen. Og hvis det ikke skal være den klassiske buket blomster, så har jeg fem skudsikre bud på en mors dagsgave, der helt sikkert vil lune helt ind i det inderste af moderhjertet.
1) MOR duftlys
Godt nok er australske MOR ikke som sådan opkaldt efter mor, men navnet er oplagt på dagen, hvor mor skal glædes.
MORs produkter er derudover en fryd for øjet, og det kan de fleste mødre vist også ret godt lide.
De fine små håndlavede duftlys fra MOR, der dufter, så fuglene synger, er spot-on, når mor skal glædes med kærlighed til hjemmet og duftsansen.
Duftlysene fra MOR forhandles bl.a. hos NORR Copenhagen.
2) Biernes historie
Vi skal værne om vores bier, for ellers har vi i fremtiden et problem med at få bestøvet vores madvarer.
"Biernes historie" er netop en historie fra fortiden, nutiden og fremtiden og om biernes død i en verden, hvor klimaet ændrer sig samt om den sårbarhed, der følger med for os mennesker.
Det er en super medrivende historie, der på alle måder er anbefalelseværdig, og som enhver bognørdet mor vil sætte pris på.
Biernes historie er skrevet af Maja Lunde og udgivet af Rosinante. Den forhandles bl.a. på Arnold Busck.
3) Tom Ford solbriller
Det er så smart, at forårets kommen lige et blevet tilrettelagt sådan, at solen helt sikkert kommer til at skinne på mors dag.
Dog er det nok de færreste, der endnu har nået at shoppe et par nye solbriller, fordi vi indtil for ganske nyligt har rendt rundt i regn- og gråvejr i, hvad der føles som en evighed.
Overrask mor med lidt lækker luksus til næsetippen. Fx. et par lækre og klassiske labaner fra Tom Ford.
4) Vandfast mascara fra Yves Rocher
Vil du forkæle mor med en rigtig god vandfast mascara, nu hvor hun sikkert snart skal til at planlægge sommerferie og pool-plaskeri?
Et af mine bedste bud på en god vandfast mascara er Lash Plump Mascara fra Yves Rocher.
Den holder sig på plads, svier ikke i øjnene, er til at få af med øjenmakeupfjerner og giver faktisk et rigtig godt resultat sammenlignet med mange andre mascaraer.
OG så er den på tilbud lige nu. WIN!
Lash Plump Mascara fra Yves Rocher forhandles på Yves Rochers webshop.
5) Shopper fra House Doctor
Apropos miljø og det at værne om vores natur, så er det også en rigtig god idé at springe de evige plastikposer over, når vi handler.
Men hvis mor godt kan lide det stilfuldt, hjælper det ikke noget med en reklamestofpose fra den lokale revisor.
Til gengæld vil hun helt sikkert elske at handle ind med den super smukke shopper med partisanmønster med læderhåndtag fra House Doctor.
Shopper fra House Doctor forhandles bl.a. på Mostersskur.dk.