Blødende moderhjerter og et filmunivers, der går lige i tårekanalen
Når man bliver mor, sker der rigtig mange ting.
Ens evne til at multitaske tredobles, man kan pludseligt navigere i kaos, man overlever med den halve søvn, og man får, ikke mindst, følelserne direkte udenpå tøjet. (At man så også burde gro en ekstra arm pr. barn, man får, er en helt anden snak ...)
Det er ikke bare mig, der i endnu højere grad end tidligere har let til tårer og en klump i halsen.
Jeg taler ofte med andre mødre, der pludseligt sammen med ankomsten af barnet, er blevet ramt af rørstrømskhed, tendensen til uforklarlig tudbrøleri og, som bliver rørt over ting, de ville have taget i stiv arm, inden de fik mor-stemplet i panden.
Tidligere kunne jeg eksempelvis aldrig rigtigt tude over en film. Men det, skal jeg love for, har ændret sig, og specielt når det er børn eller unge, der står for skud, så kan jeg ikke holde klumpen i halsen i ave.
Måske netop derfor har The Hunger Games-universet også altid ramt et eller andet i mig. Ikke fordi man partout skal få bævrende underlæbe for, at en film er rigtig god. Men The Hunger Games er et rigtig veldrejet adventure-univers med den helt rigtige blanding af eventyr, action, et interessant persongalleri og tilsat tilpas mange store følelser og meningsløs død og ødelæggelse.
The Hunger Games Mockingjay del 2 er netop udkommet på dvd, og jeg indrømmer blankt, at jeg flere gange undervejs i de cirka halvanden time, den varer, måtte finde mine Kleenex frem.
Ikke nok med, at Mockingjay part 2 er et endeligt farvel til Katniss Everdeen og hele The Hunger Games-universet. Nej, filmen er simpelthen også utroligt barskt undervejs.
Heldigvis er Katniss sejere end de fleste, og heldigvis er det en utroligt værdig afslutning på serien (både bogen og filmen, i øvrigt), som på alle måder gør det godt, omend den starter noget sløvere ud, end man kunne have håbet.
Den går lige ind under mor-hatten og direkte ind i tårekanalerne, og så er den samtidigt både interessant, underholdende, action-fyldt og sørgelig.
Jeg kan i øvrigt afsløre, at jeg så The Hunger Games Mockingjay del 2 til forpremiere i biografen, hvilket var lige omkring terrortruslerne i Tyskland i det sene efterår. Det gjorde ikke helt universet eller filmen i det hele taget mindre sørgelig og urovækkende, skulle jeg hilse at sige.
Heldigvis slutter The Hunger Games Mockingjay del 2 på en meget fin måde, som gør, at man kan synke klumpen i halsen og igen trække vejret dybt og helt ned i lungerne. Filmen er bestemt værd at kaste sig over, hvis man skulle have været så heldig at nyde de tre øvrige film. Ellers er der en rigtig god grund til at leje alle fire på en gang, dykke dybt under tæppet, når ungerne er puttet, og så tage en Hunger Games maraton.
Om ikke andet, så er det en rigtig god mulighed for at tage en af de der irrelevante tudeture, som nogle gange kan være mere rensende og helende end selv den vildeste detox-kur.
"The Hunger Games Mockingjay Part 2" er netop udkommet på dvd.
