Aniston

Vacation in a bottle: Bevar den gode feriekulør

Vacation in a bottle: Bevar den gode feriekulør

Som udgangspunkt forsøger jeg altid at være i skyggen under en parasol i solens skarpeste timer og dyrker desuden på ingen måde solens stråler.

Men selv med faktor 50 i hele skærmen og på kroppen kunne vi ikke undgå at få en rigtig god og sommerlig kulør på vores blege vinterhud, mens vi rejste rundt på og omkring Bali.

Til trods for at den brune glød er hudens forsvarsmekanisme og derfor på ingen måde er sund for huden, så kan man alligevel unægteligt ikke undgå at se en del mere sund ud i huden med en smule brune kinder og ærme. 

Det er da heller ikke så få komplimenter, man høster, når man kommer hjem til det grå og vinterblege danske folk, når man sådan har været bortrejst til sol og varme i nogle uger.

Den gyldne hud gør med andre ord noget rigtigt godt for mig, og nu hvor jeg alligevel har oparbejdet en gylden kulør, vil jeg jo meget gerne holde fast i den lidt endnu. 

I gamle dage ville man muligvis have tyet til en tur i solarium over de efterfølgende uger. Men for mig er cancergrillen et totalt no-go og har været det i utroligt mange år efterhånden. 

Istedet har jeg planer om i de kommende uger at forlænge den brune hud med den plejende og selvbrunende lille Vacation in a Bottle II fra Divaderme. Det virker nemlig helt upåklageligt og fungerer på en måde, som gør, at man slet ikke kan se, at 80-90 pct. af kuløren er ægte, mens resten er det pureste snyd!

Vacation in a Bottle II kan naturligvis bruges på en hvilken som helst hud, hvis man vil snyde sig til en brunere farve på en sundere måde end at slikke sol eller lege grillkylling i et solarium.

Men jeg bruger den faktisk udelukkende til at booste og opretholde en allerede eksisterende lille tan.

Derfor bruger jeg også en meget begrænset mængde i min dagcreme, som jeg smører i ansigtet, på halsen og på décolleté. Altså de steder, som jeg i forvejen bruger serum og dagcreme hver dag. 

Jeg tager den normale mængde dagcreme ud på håndfladen og sprayer så et enkelt eller to sprøjt af Divaderme Vacation in a Bottle II ud cremen, som jeg fordeler mellem håndfladerne og dernæst på huden. 

Det bevarer og intensiverer den gyldne hud ganske lidt og helt uden, at det ser kunstigt eller påsmurt ud.

Metoden kan i øvrigt også bruges på almindelig vinter- eller forårsbleg hud, og Vacation in a Bottle II kan desuden også sprayes i en bodylotion, hvis vi er ude i en pludselig situation med fx bare arme, som bare kommer til at se 5 cm tyndere ud, hvis de har en smule kulør!

Derudover kan Vacation in a Bottle II naturligvis også bruges direkte på huden med den medfølgende svamp. Men, jeg synes, sprayen har en rigtig fin effekt med blot et enkelt spray eller to i den sædvanlige ansigtscreme.

Udover, at det naturligvis er et plus, at Vacation in a Bottle II kan sørge for gyldenbrun hud helt uden sol eller det, der er værre, så fugter og nærer Divaderme Vacation in a Bottle II faktisk også huden, og den skulle efter sigende også mindske fine linjer - hvilket er tre ting, som man i hvert tilfælde ikke kan beskylde solen for at gøre!

Og hvad så, når man har fedtet eller uren hud?

Vacation in a Bottle II fedter heldigvis slet ikke og virker derudover beroligende og anti-bakteriel, hvilket min fedtede og pt temmeligt urene hud i hvert tilfælde har det rigtigt fint med.

Jeg ved herudover, at jeg ikke er den eneste, der går lidt i baglås, hvis et selvbrunerprodukt lugter for meget af gammeldags selvbruner. Det gør Vacation in a Bottle II dog heldigvis slet ikke. Tværtimod har produktet en meget mild duft, som faktisk bliver 100 pct. overdøvet af min dagcremes ellers meget neutrale duft.


Hvis du selv på et tidspunkt vil prøve Divaderme Vacation in a Bottle II, så forhandles det bl.a. i Salling, hos frisører og saloner landet over samt på Divadermes egen webshop.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce