#givetsmil
Giv et smil til global tandsundhed på de sociale medier.
Et smil betyder så meget. Et smil fra en fremmed på gaden, et smil fra ens barn om morgenen, et smil fra en person, som man holder særligt meget af.
Men et smil kan faktisk også betyde noget for den globale tandsundhed.
Zendium har netop lanceret kampagnen "Giv et smil" på Instagram og Facebook. Hvis man således lægger et smil op på de sociale medier og hashtagger med #givetsmil, så støtter man samtidig Zendiums velgørenhedsindsamling til den danske humanitære organisation Tandsundhed Uden Grænser (TUG).
Organisationen driver skoletandplejeprojekter og udsender frivillige tandlæger, tandplejere, klinikassistenter samt studerende til de fattigste områder i verden, hvor de udøver akut tandbehandling og underviser i tandsundhed.
For hvert smil, der lægger op på de sociale medier i november, donerer Zendium 50 kr. til TUG, og et indsamlet beløb på op til 150.000 kr. går ubeskåret til TUG's velgørende arbejde med at forbedre tandsundheden i de fattigste lande.
Husk blot at smile stort og bruge hashtag #givetsmil.
Indlægget er sponseret af Zendium.
Fakta om den globale tandsundhed
FDI (World Dental Federation) anslår, at tandpine er den hyppigste årsag til skolefravær i mange fattige lande. Undersøgelser viser også, at 95 pct. af alle 11-14 årige i lavindkomstlande har ubehandlede tandproblemer, som i høj grad påvirker børn og unges fysiske og mentale udvikling, da det fører til underernæring, hæmmet vækst, dårligere indlæring og koncentrationsbesvær.
Fx i Rwanda er der blot 23 tandlæger til en befolkning på 11,6 mio. mennesker. Omregnet til danske forhold ville det betyde, at der kun var 9 tandlæger til hele den danske befolkning. I Rwanda er det ikke en selvfølge at eje en tandbørste og manglende viden om forebyggelse medfører, at sygdomme i tænder er blandt de mest almindelige årsager til en rwander søger hospitalshjælp.
Om Tandsundhed Uden Grænser
Tandsundhed Uden Grænser (TUG) er en dansk humanitær organisation, der siden 2002 har arbejdet på at forbedre tandsundheden i udviklingslande. Foruden at drive skoletandplejeprojekter udsender TUG hvert år frivillige tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og studerende til udviklingslande, hvor de tilbyder akut tandbehandling og undervisning i tandsundhed. Arbejdet sker i samarbejde med lokale organisationer og myndigheder. Organisationens arbejde finansieres af sponsorer, medlemmer og de udsendte selv.
Læs evt. mere information om TUG her.