Forår med fokus frisk og sund hud
Jamen altså, hvor foråret brager igennem! Det er skønt at lufte de blege kinder og endelig at kunne smide vinterfrakken.
Når solen begynder at skinne, er det dog ikke kun de tunge støvler og frakken, der bliver pakket væk.
Der sker som regel også noget med vores makeup, som ofte bliver mere sparsom, hvilket så stiller krav til de få produkter, som vi så rent faktisk bruger, fordi alt kan ses, når solens stråler falder på næsetippen.
Sæsonens hotteste makeup-look tager da også udgangspunkt i det naturlige look. Og des mere sundt og friskt det hele ser ud, des lækrere er det faktisk bare dette forår.
Hvis man har plejet sin hud godt over vinteren, er man altså rigtigt godt på vej, og man kan derfor sagtens holde sin makeup på et minimum i den solrige tid.
Sørger man desuden for at rense sin hud ofte og effektivt, er man også rigtigt godt med.
Og sidst men ikke mindst, så er det en rigtigt god idé at skrue op for indtaget af vand, idet det vil kunne ses på huden, om den får nok fugt indefra,
Er man dog ikke der, hvor huden endnu ser sund og frisk og forårslækker ud, så er det heldigt, at man godt kan snyde sig til et mere sundt look.
Det kræver bare de helt rigtige produkter.
Heldigvis er trenden om, at huden skal se frisk og velfugtet ud ikke ny, så der findes allerede en del produkter, der kan hjælpe én på vej, inden man bevæger sig ud i den afslørende forårssol.
Led efter en foundation, primer, creme eller makeup, der indeholder ord som highlight, radiance eller glow. På den måde kan du nemt købe dig til det mere friske look, hvis nu natten ikke bød på så meget søvn, eller både job og familie trækker så meget tænder ud, at du bliver lidt grå i betrækket.
Produkterne på billedet er et meget godt sted at starte, hvis du er på udkig efter det helt rigtige friske og naturlige look.
Og mens du snyder dig til et dugfrisk look med produkterne, så husk desuden at søvn, vand og rens er noget af det bedste, du kan gøre for din hud - og for resten af dig i øvrigt ;-)
Produkter til et friskt makeuplook
GOSH Lumi Drops
Små flydende highlighter-dråber, som er nemme at duppe på fx det øverste af kindbenene for et friskere makeuplook, der fremhæver alle de rigtige ting.
Forhandles hos bl.a. Matas, Magasin og på GOSH's webshop.
The Body Shop Vitamin C Instant Glow Enhancer
En creme med let farve, som gør huden mere sund og mindre træt at se på.
Vitamin C Instant Glow Enhancer forhandles hos The Body Shop.
Sandstone Illuminating Lotion Movie Star
En creme, som kan bruges alene eller oven på foundation på udvalgte steder eller i hele ansigtet, hvis det hele lige skal se en del mere friskt, ungt og lækkert ud.
Sandstone Illuminating Lotion Movie Star forhandles på Sandstones webshop.
Smashbox Photo Finish Foundation Primer - Radiance
En primer med hyaluronsyre, som bruges som det første lag i makeuppen, og som giver glød til hele ansigtet.
Primeren kan også bruges til highlights ovenpå makeuppen, hvis man er mere til det.
Smashbox Photo Finish Foundation Primer - Radiance bliver lanceret nu her i april og vil bl.a. blive forhandlet i Matas.
Nilens Jord Blush
En blush, der giver frisk kulør til kinderne, og som desuden tilfører ekstra sund glød.
Nilens Jord Blush forhandles bl.a. i Matas og på Nilens Jords egen webshop.