Aniston

Syv makeupnyheder, du bliver glad for til sommer

Syv makeupnyheder, du bliver glad for til sommer


Der sker noget med makeuppen, når vi nærmer os sommeren.

De flotte farver og pasteller bliver hentet frem fra gemmerne, de lettere dufte får nyt liv, og kinder og læber bliver fremhævet lidt ekstra med blush, solpudder og flotte læbestifte.

Du kan naturligvis finde nogle af favoritterne frem fra sidste år og håbe på, de stadig dur og fungerer for dig.

Men hvis du skal supplere med lidt nyt, så kan jeg godt love, at der allerede er og kommer nogle utroligt spændende makeup-lanceringer denne sommer.

Mange er allerede drysset ud i handlen. Andre er på vej.

Jeg er dykket ned i nogle af de nyheder, der er dumpet ind ad min postkasse på det seneste, og har fundet syv, som oser noget så dejligt af dejlig sommer. 

Så mangler vi bare solen og varmen ...
 

Syv skønne makeupnyheder
denne sommer


1) Lifligt duftende mist til håret
Parfume i armhulen er en dårlig idé. Og når man sprayer den andre steder på huden, holder den ikke længe.

Men hvis man sprayer duft i håret, slipper man både for, at parfumen rammer huden, plus at den holder ekstra længe.

Derfor er det også super cool, at Yves Rocher som en del af deres helt nye sommerkollektion har lanceret en decideret duft til håret.

Collection Été Perfumed Hair Mist er en super sommerligt duft med citrus, frugt og frisk mynte, som sprayes direkte i håret for en frisk og sommerlig duft dagen lang.

Yves Rocher Collection Été Perfumed Hair Mist forhandles her.

2) Blød blush til kinderne
Blush er året rundt redningen til dit ansigt, som *puf* kommer til at se 90 pct. friskere ud med en omgang blush på kinderne.

Om sommeren må den blush gerne være let og fin og glimtende. Desuden må en blush gerne fordeles nemt, da det handler om at få den lige tilpas mængde på kinderne. 

Revlon har i deres helt nye Insta-Blush både gjort det nemt og fint at bruge blush.

Brug blot den fine Revlon Insta-Blush stick direkte på æblekinderne, og arbejd så blushen ud på huden med fingrene med få strejf.

Selvom Insta-Blush er cremet, når man bruger den, så er finishen helt pudder-agtig, og de lette pigmenter reflekterer lyset super fint.

Revlon Insta-Blush forhandles her. 

3) Farverig eyeliner 
Det er lang tid siden, jeg har lagt de sorte eyeliners på hylden. Istedet bruger jeg brunlige, rødlige, grønlige og blålige farver, og det gør faktisk en stor forskel for, hvor let min makeup tager sig ud.

Om sommeren kan jeg godt lide at lege ekstra meget med farver. Og det har Yves Rocher forstået, at vi er flere, der gerne vil.

Deres nye sommermakeup-kollektion rummer nemlig intet mindre end fem eyeliners i super flotte farver - og ikke en eneste af dem er sort. Der er derimod fire flotte blå nuancer og en enkelt brun til dem, der ikke helt tør at gå i blå.

Yves Rocher Vertige Felt-Tip Liner forhandles her.

4) Blid og blød læbestift
Selvom man ikke vil kysses af hvem som helst, så hører saftige kysselæber sommeren til.

Og det har Revlon forstået med deres helt nye Revlon Ultra HD Gel Lipcolor, som er så fine og har den helt perfekte konsistens til sommerens lune dage.

Revlon Ultra HD Gel Lipcolor giver ikke bare sprød farve. De fugter også læberne virkeligt fint, så intet strammer. Tværtimod mærker man slet ikke, at man har læbestift på.

Og så findes de nye Revlon Ultra HD Gel Lipcolor i intet mindre end 15 friske farver. Jeg er helt solgt til #725 HD Sunset. Så fin og sommerlig!

Revlon Ultra HD Gel Lipcolor forhandles her.

5) Solpudder til sunde kinder
En solpudder fremhæver den naturlige glød og giver det gyldne skær til huden, som vi gerne vil have om sommeren, men som vi ikke nødvendigvis vågner op med - i hvert tilfælde ikke i starten af sommeren.

Yves Rochers sommerfine solpudderduo indeholder oven i købet to nuancer, som kan bruges sammen eller hver for sig, og som supplerer hinanden, så det er nemt at tilpasse kuløren. 

Solpudderen kan naturligvis også bruges på halsen, så overgangen fra ansigt til hals ikke bliver for skarp.

Yves Rocher Solpudderduo forhandles her.

6) Holdbare neglelakker i sommerfarver
Et sted, hvor de fleste af os ændrer totalt kulør afhængigt af årstid, er på neglene. Og sommeren indbyder til lækre pangfarver og skønne sorbeter.

Er du til de mere langtidsholdbare lakker, så kast dig ud i Depend Cosmetics 7Day neglelakker, som rent faktisk holder i en uge - hvis neglene er sunde og raske.

Den nye sommerlige Depend Cosmetic 7Day kollektion er lige på trapperne og kommer med hele 11 super fine og meget sommerlige nuancer, der spænder lige fra det nude og til det skrigpink.

Husk, at når man starter op med Depend Cosmetic 7Day, skal man starte med at købe et Starter Kit, som bruges sammen med lakkerne.

Depend Cosmetics Riviera Glamour 7Day Summer kommer i handlen i uge 24,

7) Neglelakker, der oser af sommer
Sommerens neglelakfarver er også perfekt indfanget af Yves Rocher, som har lanceret i alt seks nye nuancer i anledningen af sommeren. Heriblandt fire limited edition farver, som er så sommerlige, at man kun kan blive glad af at se på dem.

Generelt er både de lyse og mærke koralfarver i fokus i den kommende sæson samt de lyse blålige og grønlige nunacer, og dem rammer Yves Rocher helt perfekt.

Yves Rocher Botanical Color Nail Polish forhandles her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce