Aniston

Fem favoritter til renere og pænere hud

Fordi en god foundation ikke kan dække alt.

Det er nemt at fylde hylden op med lutter pæne flasker og dyre produkter, som ikke gør den store forskel. Og specielt uren hud kan virkelig være svær at finde produkter til - i hvert fald hvis man ikke længere er teenager, og det er jeg jo, som bekendt, ikke.

Mine fem novemberfavoritter er en god blandet landhandel af rens, exfoliering, den vigtige makeup-fjerning og peel. Alt sammen noget, som er essentielt, hvis man vil bevare uren hud bare en smule pæn.

I badet: 
Morgenen starter med den yderst effektive Beauté Pacifique Cleansing Foam - en renseskum, som nemt skummer op, og som virkelig renser. Den hiver nærmest alt det fedtede ud af huden, og den efterlader den tør og ren. Et par morgener om ugen skifter jeg Cleansing Foam ud med Aesop Purifying Facial Exfoliant Paste. Aesop laver de skønneste naturlige produkter, og denne exfolierende paste er virkelig dybderensende og fjerner al den kedelige døde hud fra ansigtet.

Efter badet: 
Efter badet er det tid til en opfrisker. Jeg giver ofte ansigtet et frisk pust med Badeanstaltens Ansigtsvand med kirsebærblomst. Den både fugter, renser og virker adstringerende på huden.

Før dagcremen: 
Min favorit under makeuppen er lige nu fra Puderdåserne. T-Zone Peeling er den nemmeste peeling, jeg endnu er stødt på, fordi den bare skal smøres i ansigtet, og så kan den ellers få lov til at sidde der dagen lang. Den er mild men mindsker porer og har en anti-bakteriel effekt, som kan være god at have med sig i løbet af dagen.

Før sengetid: 
At rense huden for makeup og dagens strabadser er så vigtigt, at det ikke kan understreges nok. Den nye Absolute Softness Micellar Gel fra L'Oréal Paris er perfekt til det formål. Den er specielt velegnet til sensitiv hud, er fri for parfume samt alkohol og virker beroligende på huden. Geleen kan bruges direkte på en vatrondel, men jeg synes, den fungerer allerbedst, hvis vatrondellen lige fugtes en smule med vand, hvorefter man så bruger en lille sjat gel til at fjerne bl.a. øjenmakeuppen med. Og når så makeuppen er fjernet grundigt, får huden i øvrigt endnu en tur med Beauté Pacifique Cleansing Foam samt T-Zone peelingen fra Pudderdåserne.

Når så alt rensen er på plads, er det tid til fugt - og husk, at det er en super god idé at sætte ind med anti-age allerede i 20'erne. Men det er aldrig for sent at starte ;-)

ANNONCE
Fem favoritter til renere og pænere hud
Del

Seneste nyt

Annonce