Aniston

Efterårsfornemmelser

Så kom hun, Frk. Efterår.

Man har så småt fornemmet hende om morgenen i nogen tid nu. Men i dag, synes jeg, hun gjorde sit indtog. Efteråret er landet - bedre sent end aldrig, vil jeg sige.

Vi har nydt dagen udendørs, selvom den begyndte med en ordentlig omgang regn. Men solen har da også tittet frem, og det har alt i alt været en dejlig søndag med lidt kulde, lidt sol og, til tider, ret meget regn.

Dagen i dag var også dagen, hvor vi første gang klædte os ret lunt på. Lillemanden har heldigvis fået lidt nyt i skuffen til den nye sæson, fordi han er vokset ud af stort set alt det gamle.

I dag har han nydt dagen i noget af det lidt lunere: Fin quiltet trøje og bløde baggy jeans fra Phister & Philina. Begge dele er fra den nye sæson, og både bluse og jeans skal nok blive et hit - sammen og hver for sig. Den gule lomme er allerede udnævnt som det bedste sted til opbevaring af alle hans dimser - og dem har man mange af, når man er en 4-årig knægt, skal jeg hilse og sige.

Heldigvis kan han stadig passe den lune fleece fra Racoon Outdoor, som ellers var tiltænkt foråret, men den passer perfekt til de temperaturer, vi har lige nu. 

Frk. Efterår, du kan bare komme an, vi er (næsten) klar!

ANNONCE
Fuld fart frem mod efteråret! - Efterårsfornemmelser Fuld fart frem mod efteråret!
Del

Seneste nyt

Annonce