Aniston

Så kom du dér, efterår

Ja, vi hoppede altså for alvor ud i efteråret i dag.

Jeg ved godt, det har stået ned i lårtykke stråler i flere dage nu. Men jeg skal da lige love for, at efteråret for alvor er kommet i dag. Brrr ... Jeg har frosset helt ind til marven, og så hjælper det jo ikke synderligt, at varmen i vores bygning tilsyneladende endnu ikke er nået op til vores etage.

Mit motto om daglig frisk luft holder dog også på en råkold efterårsdag, så vi har naturligvis taget en tur rundt om blokken - ja, det blev til noget så eksotisk som en tur i Frederiksberg Centeret, fordi jeg tænkte, at vi lige så godt kunne få købt ind til julegaveindpakning. Spørg mig ikke, hvor den idé kom fra så tidligt?! Men det var åbenbart så tidligt, at Søstrene Grene ikke engang havde fundet julepapiret frem endnu!

Jeg fandt samtidig ud af, at Lillemanden faktisk ikke har en efterårsjakke, så han fik sin nye vinterjakke fra Racoon Outdoor på i anledningen af kulden, og jeg var faktisk lidt misundelig over, at han kunne valse rundt i den store, bløde og varme jakke, mens jeg gik og slog kuskeslag i min vest. Samtidig har jeg besluttet, at vi ikke pakker hans vinterjakke væk igen. Jeg finder derimod min frem ... 

Nå men hej hej efterår ... Du er smuk, men jeg gider dig egentlig ikke.

PS: Hvis du flipper hurtigt gennem galleriet ovenfor, kommer nogen løbende imod dig wink

ANNONCE
Så kom du dér, efterår
Del

Seneste nyt

Annonce