De tunge dufte er tilbage
Og jeg er (overraskende nok) vild med det!
Når jeg som udgangspunkt hører begrebet "en tung duft", tænker jeg med det samme tilbage på Elizabeth Arden Sunflowers, som alle på min skole skulle have og dufte af. Jeg stod naturligvis ikke tilbage for trenden. Også selvom duften gav mig instant hovedpine!
Siden dengang har jeg enten holdt mig helt fra dufte eller valgt en meget let a'la Clean.
Derfor måtte jeg også lige synke en ekstra gang, da jeg fandt ud af, at de tunge, lidt sydlandske og lidt maskuline dufte er tilbage! Det er ikke længere hot at dufte af blomster. Nej, nu skal du dufte af tobak, kanel, peber og moskus.
Selvom The Body Shop egentlig ikke er specielt kendte for deres dufte og parfumer, så står de naturligvis ikke tilbage for en trend. Og de har netop lanceret det, jeg vil vove at påstå bliver den nye IT parfume!
Red Musk er nemlig intet mindre end fantastisk. Den er netop en blanding af moskus (kunstig, naturligvis), peber, tobak og kanel, og jeg bliver ganske enkelt blød i knæene af den! Og det selvom den er både tung, krydret og maskulin.
Gør dig selv den tjeneste, at du lige går ind i The Body Shop og prøver den, næste gang du går forbi en af deres butikker, for den her duft er helt unik - også for alle os lyshårede skandinaver, der ellers er vant til at dufte mildt af blomstereng. Jeg foretrækker selv Red Musk Perfume Oil, men duften findes også som eau de parfum.