Aniston

Balm Balm økologiske dufte

Miks, match og kreer selv din egen øko-parfume.

Økologisk mælk, økologisk smør, økologisk tøj, økologisk creme - og nu også økologisk parfume.

Balm Balm single notes er 100 % økologi - og masser af ren duft på flaske, som du oven i købet selv kan få din helt egen og meget personlige duft ud af.

Miks din egen øko-duft
Balm Balm single notes er helt rene dufte. En dufter af mandarin, en af lavendel, en af spearmint ... Ja, der er hele syv dufte at vælge imellem og mikse på kryds og tværs.

Man kan således bruge hver duft for sig, eller man kan blande et par stykker eller tre eller flere for at få sin helt egen duft. 

Rent og pænt
Balm Balms øko-parfumer har eksisteret i en rum tid, men som noget nyt fås de nu i små flakoner med 33 ml, som er noget billigere pr. dråbe end de tidligere små parfumer, som indeholdte 12 ml.

Duftene er rene - og det er æskerne med Balm Balms dufte også. I hvert fald i designet. Hver enkelt parfume kommer i hver deres helt ensfarvede æske, som viser, hvad indholdet er. Spearmint er eksempelvis grøn, og mandarin er orange.

Det ser fint, lækkert og enkelt ud, og duftene pynter således ikke kun på huden men også på hylden.
ANNONCE
Balm Balm økologiske dufte
Balm Balm økologiske dufte
Syv ambitiøse dufte
Glenda Taylor, som er stifter og opfinder af Balm Balm (Og ja, Balm Balm er dem med de gode multipurpose balms til læber, hænder, fødder og ... og ... og ...), er i England berømt for sit utrættelige arbejde for at lave 100 % økologiske produkter. Hun går hele vejen, og det er hendes stædighed, som har gjort det muligt at lave den første 100 % økologiske parfume. 

Det er blevet til syv dufte indtil videre: Bergamot, Mandarin, Ylang Ylang, Rose Geranium, Lavender, Spearmint og Petitgrain.

De syv kan mikses, som du vil. Men du kan også gå efter de enkle opskrifter, som Balm Balm selv foreslår:

Forfriskende >> Bergamot + Spearmint
Romantisk >> Rose Geranium + Mandarin
Uskyldig >> Lavender + Mandarin + Bergamot
Sexet >> Ylang Ylang + Rose Geranium
Cool >> Ylang Ylang  + Petitgrain + Bergamot
Sjov >> Bergamot + Mandarin
Feminin >> Rose Geranium + Lavender
Maskulint >> Petitgrain + Bergamot + Spearmint
Kunstnerisk >> Ylang Ylang + Petitgrain + Rose Geranium
Ambitiøs >> Spearmint + Lavender + Bergamot
Oprørsk >> Mix alle syv Balm Balm dufte

Det handler vist bare om at være super kreativ og at have næse for en god duft!

Vil du starte med at forsøge dig med en enkelt øko-duft, kan Mandarin sagtens anbefales som ren duft. Det lyder måske mærkeligt og lidt julet, men den er frisk og lækker.

 

Balm Balm Single Note Parfume har en vejl. udsalgspris på 329 kr. for 33 ml.

 
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce