Alle mødre burde være selvstændige #4

Jeg har kendt Karin Nørgaard, i hvert fald af navn, i ret mange år. Ja, faktisk fra dengang, jeg sad på det hedengangne Radio 100FM og havde med bl.a. skønhedsomtaler at gøre, og Karin sad og pushede produkter og gode historier ind til mig. Men det var først mange år senere, jeg faktisk mødte Karin, og det var fedt!

Karin er nemlig ikke bare dygtig til det, hun laver. Hun er også et af de mest imødekommende mennesker, jeg kan komme i tanker om. Hun virker aldrig travl eller optaget af noget andet. Nej, hun er altid nærværende, hvilket jeg beundrer hende for - specielt efter at have læst det indlæg, som hun sendte til mig, og som du kan læse nedenfor.

Egentlig er Karin og jeg jo konkurrenter, fordi vi begge to har et PR-bureau. Men jeg tror, vi begge er af den overbevisning, at der altid er plads til dygtige mennesker i branchen. Og så må den bedste kvinde vinde ;-)

Tag godt imod den seje og rare iværksættermor Karin fra Think PR.

Sjovt nok, har jeg aldrig drømt om et liv som selvstændig. Det skete egentlig bare. Måske er det meget godt, for jeg havde hverken forventninger eller drømme, der skulle indfris, jeg sprang bare ud i det.

Historie bag var, at jeg havde arbejdet mange år på bureau og var faktisk rigtig glad for det. På et tidspunkt fik jeg tilbudt at blive kampagnechef på en valgkamp for Søren Pind, og da jeg altid har været politisk aktiv, ville jeg rigtig gerne det. Jeg fik lov til at tage orlov fra mit arbejde og kastede mig ud i rigtig mange hektiske måneders valgkamp. Undervejs fik jeg udvidet min horisont betydeligt. Jeg kunne egentlig godt lide at være 100 % ansvarlig for kampagnens afvikling og presset og arbejdsmængden, der fulgte med, kunne jeg sagtens håndtere.

Da jeg efter endt valgkamp vendte tilbage på bureauet, havde jeg svært ved at finde mig tilrette, og jeg savnede et arbejdsliv med mere gang i og med mere ansvar. Jeg havde modtaget et par jobtilbud under kampagnen, som jeg gik og overvejede lidt, men jeg var i tvivl, om det ville blive for ensartet i forhold til mit nuværende job, som jeg i så fald ligeså godt kunne blive i. Flere af mine venner og bekendt foreslog, uafhængigt af hinanden, at jeg blev selvstændig. Det var en tanke jeg vitterligt aldrig havde tænkt.

To måneder efter jeg var vendt tilbage fra mit orlov, sagde jeg op. Jeg var 29 år og havde ingen forpligtelser og få udgifter, så jeg tænkte, tja hvorfor ikke prøve det der selvstændig. Jeg var meget bevidst om, at jeg ikke ville sidde derhjemme og bliver sådan en, der talte med mig selv og gik i nattøj hele dagen, så jeg fik lov at få et skrivebord hos et reklamebureau, jeg kendte godt, og Think PR blev en realitet.

Iværksætteri, kærlighed og barsel

Jeg bor på Østerbro med min mand, som også er selvstændig og ejer Normann Copenhagen.

Seks dage efter, jeg blev 34 år, kom Wilma til verden. Hun er et ønskebarn, og vi havde glædet os meget.

Jeg havde utrolig mange overvejelser omkring barsel og graviditet. Jeg kunne ikke helt undgå at arbejde under barsel. Jeg stod stadig for en del administration, betalte regninger, fakturerede og afholdte møder med mine kollegaer jævnligt. Det var en sindssygt hård tid, hvor jeg følte mig utilstrækkeligt både som mor og som virksomhedsejer. Jeg kunne aldrig rigtig give nok.

Mange både offentligt og privat ansatte glemmer tit, at det er et enormt privilegium at få 5-6 ugers betalt ferie hvert år, barnets første og måske anden sygedag og 12 måneders barsel. Intet af det er selvstændige forundt – medmindre du selv betaler for det, hvilket jo er svært, når man er på barsel og ingen penge kan tjene. Når jeg var i mødregruppe, følte jeg mig til tider lidt udenfor. Jeg skulle ikke kun koncentrere mig om mit barn, jeg skulle også køre et firma ved siden af – jeg havde aldrig rigtig fri. Samtidig er min mand også selvstændig, så vi havde virkelig nok at se til.

Men jeg lovede mig selv, at når jeg vendte tilbage efter barsel, så ville jeg være glad for mit valg om at blive selvstændig hver dag. Og ved du hvad, det har jeg faktisk været, for det er jo fedt at bestemme selv, længere er den ikke.

Jeg tør næsten ikke fortælle om min hverdag som mor og selvstændig, for så er der aldrig en mor, der springer ud som selvstændig igen.

Hverdagen som selvstændig mor

Jeg tør næsten ikke fortælle om min hverdag som mor og selvstændig, for så er der aldrig en mor, der springer ud som selvstændig igen. Nej, måske er det ikke så grelt – men den er travl! Med en selvstændig mand, der endda også rejser, er den presset. Jeg er muligvis verdensmester i projektledelse, koordinering, at huske, at planlægge, at være pauseklovn og jonglør!

Min dag starter kl. 5.30, og min datter er den første, der bliver afleveret i børnehaven, når den åbner kl. 7.15. Kl. 7.40 er jeg på job.

Når min mand henter, arbejder jeg til kl. 18. Når jeg henter, går jeg kl. 14.30-15.00-agtigt. Det gør jeg tre gange ugentligt, oftere når min mand er bortrejst. Så morgenmøder, ja tak! Eftermiddagsmøder, not so much!

Om aftenen arbejder jeg som oftest, når min datter er lagt. Jeg holder hverdagsaktiviteter nede på et minimum og prioriterer at arbejde og sove. Jeg går maks. ud en hverdagsaften om ugen. I weekenden prøver jeg ikke at arbejde, men kun at forlyste mig med venner og familie.

Godnat ved midnatstid

"HALLO! ER DER HUL IGENNEM?" lyser emnelinjen på den senest ankomne mail.  Jep, ja, yes, der er hul igennem, men forstår du. kl. er 08.10, og jeg har jo lige svaret på 5 mails fra dig og på 17 yderligere fra de andre, for dig ubetydelige, kunder jeg har. Og nu skulle jeg altså lige hurtig tisse og kigge længselsfuldt efter den kop kaffe, jeg ikke nåede at få. Men ja, jeg er her - hvad kan jeg nu gøre for dig?

Velkommen til den spændende, velbetalte, velrenommerede kommunikationsbranche. Gad du godt at være mig?

"Skriv et innovativt salgsbrev for os til skoler og daginstitutioner", kommanderer kunden. Mig? spørger jeg mig selv. Altså, i går kom jeg hjem fra arbejde kl. 18.15, efter en 10 timers arbejdsdag. Jeg lagde mig til at sove til midnat, fordi jeg skulle afslutte en opgave først.

 Kl. 5.00 præcis vågnede jeg op, badet i sved og min datters tis, der var løbet igennem bleen. Troede først, endnu en af mine kunder var gået konkurs. Det var så bare en drøm, men det virkede nu ret virkeligt der kl. 5.00.

Stod op med min datter, der er utrolig morgenfrisk og altid har været det og hyggede lidt, inden jeg afleverede hende kl. 7.15. Mødte på kontoret lidt i 8 efter et kort ophold hos irriterende morgenfrisk 7-Eleven-ekspedient, der snød mig for en tier. Og nu skal jeg så opfinde en salgskampagne til offentlige virksomheder? "Skolerne – vi skal rykke NU!" står der nu i emnefeltet i hendes næst ankomne mail. Jep, jeg er med. Jeg skal bare lige opfinde den dybe tallerken først. Og helt ærlig, er du sikker på, at det er hende, der lige blev himmelråbende snydt af en 16-årig ekspedient i en kiosk, der skal gøre det?

Dagen begynder for alvor, kl. er over 9, telefonerne begynder at ringe. Først skriver jeg ti gode tips til Berlinske Business om lederskab under finanskrisen. "Se fremad, optimer arbejdsgange og processer, trim organisationen, gør plads til forandring, understøt med IT, gå ikke kun op i drift".  Umiddelbart derefter står jeg på hovedet i køkkenskraldespanden og prøver stoppe kollegaernes makreldåser og æggeskaller helt ned, så de ikke lander på køkkengulvet.

Jeg bestiller dagligvarer fra Nemlig.com til privaten og husker diverse ting til min datters madpakke. Resten af dagen går med kundemøder og lidt surfing på nettet efter ting til min datters fødselsdag.

Jeg henter hende, og vi går hjem og bygger en hule. Jeg får lov til at sætte en vask over, men ellers skal jeg, ifølge min datter, ligge fladt på ryggen på stuegulvet dækket af to stole med et tæppe over. Det er det mest afstressende tidspunkt på min dag, og jeg nyder hvert sekund.

Kl. 17.30 laver jeg mad, og vi spiser, når barnefaderen kommer hjem kl. 18. Så står den på bad og en masse kys fra Wilma. Min mand lægger hende som regel – det tager gerne en time, men vi tillader også, at det trækker ud. Den tid med hende er rigtig dejlig og hyggeligt. Jeg ordner vasketøj og rydder op imens. Når min datter sover, sidder vi gerne med hver vores computer i sofaen og får besvaret mails og sludrer lidt, inden vi går i seng.  

Hurra, du er i gang og udbetaler nu kr. 3.500 til dig selv i løn hver måned!

Tilfredsstillelsen og et råd til den kommende iværksættermor

Jeg ved godt, at mange tror, at det er nemt og sjovt og godt betalt at være selvstændig eller chef. Men tro mig. Det er sjældent samtlige af ovenstående ting på en gang. Det er benhårdt, det kræver enormt mange timer, der er mange frustrationer, mange vågne nætter. og vi får altid løn som de sidste – hvis der er noget tilbage.

Naturligvis er der også mange gode ting ved det. Friheden (hvis man havde tid til at holde fri), man kan bestemme sin egen løn (hvis man har tjent pengene først), og man kan virkelig skabe noget fantastisk (hvis ikke andre hele tiden spænder ben for en).

Men når det er sagt, er der en enorm tilfredsstillelse i at skabe noget selv. At bygge det op fra bunden og se det blomstre. Det er da fedt, når kunderne vælger én, og når de er glade og tilfredse. Og vi bliver da dødstolte, når kunder bliver anbefalet til os pga. vores gode rygte.

Men det er aldrig så nemt, som det ser ud til. Det fungerer jo ikke sådan, at man bare låner penge i banken, starter et firma og så ellers brainstormer derud af for spændende kunder og udvikler gode ideer, som man sælger for 1. mio. kroner og arbejder intenst og koncentreret på et projekt, der til sidst går op i en højere enhed.

Først og fremmest - glem de der iværksætterkurser! Enten har du det i blodet, eller også har du det ikke. Iværksætter kan man ikke lære at blive. Det handler uanset hvad om flid, kompetencer og netværk i sammenhæng med hinanden. Hvis du ikke er dygtig, kan dit netværk ikke hjælpe dig, hvis du er dygtig, men ikke kender de rigtige, går der for lang tid, inden den første kunde tikker ind, og inden da er du for længst helt på røven økonomisk. Uden flid er der intet, der virker, så spænd ballerne, det bliver hårdt.

Du kan i øvrigt lige så godt regne med, at banken siger nej til at låne dig en krone. Du får et usselt kontor eller et kontorfællesskab, måske sidder du endda din lejlighed. Din parforhold halter, for du arbejder ALTID, dit overskud er væk, og dine tanker cirkulerer kun om arbejdet. Hvis du er single, så går du nu en gold ørken i møde, og du har ikke engang råd til at drikke dig fuld for at glemme det hele. Du møder kl. 8 og går hjem kl. 21. Hver dag. Du er frustreret, du er træt, du er sikkert lidt ensom, du har ikke fået løn i 6 måneder, du føler dig som en fiasko.

Men! Kan du overleve dette, så en skønne dag, så får du en kunde. Det er din første kunde. De har helt sikkert fået det alt for billigt, og du arbejder som sindssyg for at gøre dem glade. Kunsten er nu ikke at glemme at newbizze og vente med at ansætte din første medarbejder til så længe som muligt. Hurra, du er i gang og udbetaler nu kr. 3.500 til dig selv i løn hver måned! Det er fyrsteligt, og en dag køber du faktisk en sandwich til frokost i stedet for rugbrødsmadderne med makrel, du har spist i 6 måneder. Du er nu on top of the world! Men husk, at en kunde fører flere med sig, og mist ikke modet. Hårdt arbejde belønner sig, så læg de timer, der er nødvendige i starten så du ikke giver op, før du er kommet i gang. 

Nysgerrig på Karin og Think PR? Tjek Think PR og deres mange fede brands ud på Think PR's hjemmeside.