Musthaves til hjemmet
Ak, hvem der bare havde en million og 3.000 kvm.

Forleden var vi nødsaget til at investere i en ny sofa (den gamle var simpelthen ødelagt af skjolder forårsaget af ham den lille krudtugle). Og denne investering har givet et helt nyt og let udtryk til det ene hjørne i stuen.
Men mere vil have mere, og jeg kunne bestemt godt tænke mig at opdatere hjemmet noget mere snart.
Et af mine helt store ønsker lige nu er en kapselkaffemaskine. Man går ganske enkelt død i at drikke instant kaffe døgnet rundt!
Jeg har et særligt kig på en TASSIMO kaffemaskine, som er en helt ny og mindre en af slagsen. Nemlig Tassimo Vivy, som ikke optager alt for meget bordplads i køkkenet, og som kommer i både pink, rød, hvid og sort.

Sådan en ramme er jo oplagt på et børneværelse, hvor produktionen af "kunst" er i højsædet. Og det store plus er, at RAM'N med sin blanding af voksbehandlede træsorter, akryl og genbrugte bildæk også ser rigtig pæn ud!

Der er kommet rigtig mange lækkerier til både den mindre og lidt større podes værelse. Og kollektionen er bl.a. udvidet med en rigtig pæn koral-farve.
Til Lillemandens værelse kunne et par af de pæne uglepuder vist være på sin plads.

Den er super skulpturel, og i grøn ville den tilføre en tiltrængt farveklat til den ellers lidt for hvide stue.
Stolen findes naturligvis også i andre modeller og farver, men jeg tror på, at grønt er godt for øjnene, og kan i øvrigt rigtig godt lide kombinationen af stål, bøg og stof.

Jeg vil gerne have en fleksibel lyskilde, som jeg kan dreje afhængigt af, hvor vi sidder i sofaen, og her er heldigvis flere at vælge imellem.
Valget kunne bl.a. falde på en af de fede pendler fra Darø, som man kan vende nedad, ud mod rummet eller ind mod væggen afhængigt af, hvad der er behov for.
Darøs Bell lamper har nemlig en tværstang monteret, som man kan skubbe lampen frem og tilbage på. Det er ret så smart! Og lampen er oven i købet rigtig pæn!
