name it: Som skabt til at lege i
Og dejligt at se på :)
Når det gælder børne- og legevenligt designs til børn i alle aldre, så er danske name it i top, hvis du spørger mig.
Lillemanden er sprunget ud i flere dele fra den nye efterårs- og vinterkollektion fra name it, og ikke nok med, at det er virkelig pænt og sejt. Han kan også løbe, lege, danse og slå hans helt egen version af en kolbøtte i det.
Han kan i øvrigt helt selv komme både ud og ind af det, fordi kvaliteterne er fleksible, og lynlåsene er nemme at arbejde med - selv for små fingre. Og skal han tisse, så kan han selv klare at trække bukserne ned - og op igen (dog ikke helt uden at lave lidt uorden i kludene).
Det er dejligt med børnetøj, der passer enhver højde og drøjde (alle name it bukser, jeg er stødt på, har justerbar talje), og som er blødt, og oven i købet rigtig cool.
For nylig kom jeg i øvrigt til at holde lidt ekstra af name it, fordi de har lavet et helt nyt genbrugskoncept, der støtter både miljø og foreningen Glæd Børnene, og som du kan se lidt om i YouTube-filmen i bunden af artiklen.
Luv luv luv luv luv kasketten fra name its nye efterår- og vinterkollektion!
Kan selv, vil selv! Man er vel 3 år!