[Konkurrence + opskrifter]: Orange drinks til Halloween
Fordi der også skal være plads til voksenhygge til Halloween.
Torsdag den 30. oktober det det Halloween. Og det er jo ikke kun børnene, der skal hygge sig.
Hvorfor ikke samle de voksne omkring nogle gysende gode drinks i signaturfarven for Halloween: Orange!
Her er italienske Aperol med sin flotte orange farve og friske smag med nuancer af søde og bitre appelsiner og rabarber det oplagte valg. Med en alkoholprocent på blot 11 % er Aperol oplagt som ingrediens - specielt nu, hvor Halloween i år falder på en helt almindelig torsdag.
Mangler du inspiration til gruopvækkende gode drinks, så har jeg samlet nogle lækkerier nedenfor - og bare rolig, drinkopskrifterne er udarbejdet af Aperol, så det er ikke mig, der har eksperimenteret i køkkenet ;-)
Aperol Spritz - flammende orange og favoritten over dem alle!
At servere den perfekte aperitif til mange kan være en udfordring, når alle gæsterne ankommer på samme tid. Derfor forfalder man måske ofte til at servere et glas vin eller bobler. Det er nemt og hurtigt. Men også lidt uoriginalt. Og ikke det mindste orange!
Aperol Spritz kan tilberedes i bowle eller kande, så man kan mixe drinken til alle på én gang. Det ser flot ud og er uhøjtideligt og nemt.
Opskriften er ligetil:
3 dele tør mousserende vin (fx Prosecco, cremant, cava eller champagne) eller hvidvin
2 dele Aperol
1 del danskvand
Isterninger og appelsinskiver til pynt
Fremgangsmåde: Kom isterninger i et glas, fx et stort vinglas eller et lavt drinksglas. Tilsæt først mousserende vin eller hvidvin, dernæst Aperol og til slut danskvand. Rør rundt, og pynt med en halv appelsinskive - og eventuelt et sort sugerør for at understrege Halloween-farverne. Servér med det samme. Tilberedes Aperol Spritz til mange på én gang, mixes ingredienserne i bowlen eller kanden og hældes over i gæsternes glas, som forinden er fyldt med isterninger og pyntet med en appelsinskive.
Untitled Orange – Et sikkert hit!
3 cl vodka – evt. appelsinvodka
3 cl Aperol
3 cl frisk grapefrugtsaft
3 cl frisk citronsaft
1,5 cl sukkersirup (fx Rose’s Sugar Cane)
1 pasteuriseret æggehvide
Ingredienserne shakes grundigt med isterninger, hvorefter drinken sies over i et vinglas med masser af isterninger. Pynt med en appelsinskive – og måske en plastikedderkop for at understrege stemningen – og servér straks.
Papirflyveren – raffineret og original med en perfekt balance af sødt, syrligt, stærkt og bittert
4 cl Four Roses Bourbon
1,5 cl Aperol
1 cl Gran Classico (eller Campari)
1,5 cl frisk citronsaft
1,5 cl sukkersirup (fx Rose’s Sugar Cane)
Ingredienserne shakes med isterninger, hvorefter drinken sies over i et afkølet cocktailglas. Servéres straks.
Boulevardier – Intens smag og dybde, der er perfekt, når dagen går på hæld
3 cl Bourbon
2 cl sød, rød Vermouth
2 cl Aperol
Ingredienserne røres med masser af isterninger og hældes over i et afkølet cocktailglas pyntet med appelsinskal.
*** VIND: Et drinks-kit til Halloween ***
Du har nu chancen for at vinde et dejligt drinkskit til Halloween.
Kittet består af:
1 flaske Aperol
1 flaske Prosecco
Opskrifter til Halloweendrinks
For at deltage i konkurrencen skal du:
- Svare på nedenstående spørgsmål.
- Indtaste alle kontaktoplysninger, så vi ved, hvor vi skal sende præmien hen, hvis du vinder.
- Og smid da lige et "like" til Aniston.dk på Facebook og/eller et "follow" på Bloglovin, nu du er i gang.
Konkurrencen slutter den 15. oktober 2014, og vinderne får direkte besked via mail.