Tre sommerfavoritter fra By K.
Sukkerchok, pink klassiker og luksus-kobber.
Den meget friske pink No 71 Camelia Rose er perfekt til sæsonen lige nu. Men det er samtidig sådan en lak, som kan hentes frem hele året, fordi røde og pink lakker bare er de skønneste til at friske et outfit op - og det uanset vejr og vind. Lakken en perfekt på både hænder og fødder, og med blot under- og overlak og to lag holder lakken sig fin i noget, der minder om en evighed!
No 73 Sugar Rush er den fineste sukkersøde lak, jeg længe har set! Med den let rosa farve mættet med fin glimmer leder den tankerne hen på det hvinende søde bland-selv-slik hos den lokale slikbutik. Den er i øvrigt rigtig fin at matche med Camelia Rose, hvis man bruger den som overlak.
Den metalliske lak No 75 Copper Heart er lidt i en anden boldgade end de to øvrige. Den tenderer dog også til at blive en klassiker, der kan hives frem igen og igen og året rundt. Der er noget særligt lækkert og luksuriøst over den milde kobberfarve, og ligesom alle de øvrige lakker i danske By K.'s sortiment, så er den naturligvis både cruelty free og 5-free.
>> Se de tre By K. lakker close up and personal i galleriet.
By K.'s nye kollektion forhandles bl.a. online på By K.'s webshop til 99 kr./stk.