Sard Kopenhagen
Alsidig, anvendelig og naturlig hudpleje.
De gode danske beautybrands skyder frem for tiden, og fælles for mange af dem er, at de er naturlige og har et strejf af luksus.
Således også Sard Kopenhagen, som er en dansk skønhedsserie med produkter, der er baseret på naturens egne olier, som er rige på essentielle fedtsyrer og i øvrigt helt fri for syntetiske stoffer og parabener.
Sard Kopenhagen er udviklet af den danske kropsterapeut Charlotte Kasandra Tørnby, som har haft fokus på, at produkterne skal kunne bruges af alle - også allergikere, samt på alsidighed. Dermed har hvert produkt flere funktioner - sammen eller hver for sig.
I serien af skønne produkter findes bl.a. Sard Kopenhagen Facial Mist, som vandt prisen som "Årets Danske Produkt 2013" ved Danish Beauty Award, og som er et super alsidigt produkt, der for det første kan være skønt at have med i tasken på flyrejsen, hvis huden savner fugt, men som også kan anvendes som skin tonic eller efter barbering.
Facial Mist kan nemt blandes med eksempelvis med Sard Kopenhagen Abrikoskerneolie på en vatrondel og bruges som makeupfjerner. Og faktisk fjerner blandingen både vandfast og almindelig makeup mere effektivt end mange andre makeupfjernere.
Sard Kopenhagen Abrikoskerneolie kan naturligvis også bruges for sig selv. Og det både til at fugte kroppen og som massageolie.
I serien findes desuden den skønneste lille Lipbalm, der naturligvis kan bruges på læberne, men som også fungerer som lidt af en lifesaver, hvis neglebåndene er tørre, hvis fingrene revner eller ved sår og tørre hudområder på kroppen.
Se evt. mere om Sard Kopenhagen på deres hjemmeside.