Pleje til slidte negle
Pænere, sundere og stærkere negle, der kan modstå endnu mere neglelak.
Lægger man lak ofte, bliver neglene nemlig hurtigt slidte og grimme, fordi meget lak, specielt de rødlige nuancer, efterlader grimme farvespor på neglen. Samtidig bliver neglene mere purøse og flosser nemt på spidserne.
Med en underlak, som indeholder plejende ingredienser, undgår man dog langt hen ad vejen, at brugen af neglelak sætter sin spor på neglen.
Indtil for nylig svor jeg til essie grow stronger, som er en underlak, der styrker neglen. Men der er mange andre brands, som også laver gode underlakker, og L'Oréal har bl.a. for ganske nylig lanceret en helt ny underlak med intet mindre end syv gode egenskaber, der plejer neglene under neglelakken.
En underlak - syv egenskaber
Man lægger blot underlakken på den rene negl, inden man lægger en farvet lak eller topcoat ovenpå, og så sørger den for, at neglen holder sig pænere - også når man tager lakken af igen.
La Manicure 7 in 1 Saviour tørrer heldigvis hurtigt, så man bruger kun ganske få ekstra minutter på at lægge lak. Og resultatet bliver bare så meget bedre.
For det første ligger lakken pænere oven på en underlak, og underlak gør ligeledes, at neglelakken ofte holder et par dage mere, end den ellers ville have gjort.
L'Oréal Manicure 7 in 1 Saviour forhandles bl.a. på Nelly.com til 85 kr.