Gode drinks med en smag af sommer
Opskriften på sommerens drinks og cocktails med den æblebaserede franske klassiker Calvados.
Jeg har selv for nylig været i gang med is, en lækker fransk og æblebaseret Calvados og en række andre spændende ingredienser, som gør det nemt af kreere en god drink eller cocktail til de lune aftener på altanen eller terrassen.
Vil du vove dig ud i nogle lækre, lette og sommerlige drinks med Calvados, så har jeg nedenfor samlet en række opskrifter, som kan være til inspiration.
Boulard Calvados er sød og frisk - oplagt til en sommerdrink med godt med is.
Du kender måske den friske Caipirinha, som også er kendt som Brasiliens nationaldrink. Men kender du også en Calvapirinha?
Den er et sikkert sommerhit, som er lige så frisk som en Caipirinha, men som blot er baseret på Calvados.
Opskrift på Calvapirinha
Hæld 4 cl Boulard Grand Solage eller Père-Magloire i et højt glas.
Tilsæt 2 tsk. brun farin, og rør rundt.
Fyld op med æblejuice, og pynt med en skive lime.
Når det skal være rigtig raffineret, og du vil imponere gæsterne lidt ekstra, kan en Royal Calvados være sagen.
Opskrift på Royal Calvados
Hæld 2 cl Calvados Grand Solage eller Père-Magloire i et champagneglas sammen med 2 cl jordbærlikør.
Fyld op med 10 cl iskold tør champagne eller mousserende vin.
Nemt og lækkert er et meget godt udgangspunkt for en god drinksoplevelse for alle parter.
Og det bliver nok ikke mere nemmere end med en Calvados Tonic, som er en variant af den traditionelle Gin og Tonic.
Opskrift på Calvados Tonic
Skænk 4 cl Boulard Grand Solage eller Père-Magloire i et højt glas.
Fyld op med kold tonicvand og isterninger.
Pynt med en skive lime.
Hvorfor ikke skifte den klassiske Irish Coffee ud med en fransk af slagsen?
French Coffee er oplagt til en hyggelig sommeraften med venner eller familie.
Opskrift på French Coffee
3 cl Calvados Grand Solage eller Pére-Magloire hældes op i op i et højt glas.
Tilsæt 4 cl god, stærk kaffe og rørsukker efter smag.
Top op med friskpisket flødeskum, og server med det samme.
- Der går mange æbler til at producere en flaske calvados af god kvalitet. Fx. er der 8-13 kilo æbler af flere end 40 forskellige æblesorter i en enkelt flaske Calvados Boulard.
- Der har været produceret calvados i Normandiet helt tilbage til det 8. århundrede.
- Det familieejede Calvados Boulard ligger i Pays d’Auge i Normandiet, hvor det blev grundlagt i 1825. Calvados Boulard Grand Solage er den mest udbredte Boulard-calvados. Den har fylde og rundhed efter 3-5 års lagring på fransk eg og en karakteristisk æblebouquet med et strejf af vanilje, en blød, frugtrig smag og aromatisk fylde.
- Grundstenen i Calvados Père-Magloire består ligeledes af cider fra æbler fra Pays d’Auge-regionen, hvor Père Magloire har destilleret cider og perfektioneret destillations- og produktionsprocessen af calvados siden 1821. Calvados Père-Magloire XO er dobbeltdestilleret og lagret på franske egefade i 8 år, hvilket resulterer i en ravgylden calvados med aroma og smag af æble og en unik eftersmag. Den er oplagt at nyde efter en god middag.