Glimt af efteråret og vinteren hos name it
Quilt, denim, cool print og masser af lækkerhed i name its kommende kollektion.
Her mødes brands, indkøbere og presse i et stort modemekka med tøj, sko, accessories og store smil hele vejen rundt.
Min tid blev i år primært brugt på CIFF Kids, hvor jeg bl.a. blev lokket indenfor på name its stand. Ikke så meget pga. de små fine softice, der blev serveret, men mest, fordi de fine farver, designs, bløde materialer og cool print lokkede noget så grusomt.
Og så skulle den nye detaljeorientered Limited by name it-kollektion naturligvis også tjekkes ud på første hånd!
I modsætning til mange andre brands på messen havde name it endnu engang primært medbragt den kollektion, som er lige på trapperne. Så de fine sager lander altså i butikkerne over de næste måneder - og ikke først om et halvt år eller mere.
Man kan ikke andet end at blive forelsket i de flotte denimskjorter, quiltede overdele, cool jeans til alle aldre - samt de skønne dip-dye og batik-inspirerede mønstre til pigerne. Cool sager og - som altid med name it - til en meget spiselig pris!
Se flere billeder af name it AW 2013 i galleriet.
Cool name it jeans til alle former og alderstrin.
Skønne (!!) dip-dye joggingbukser fra name it. ... Hvem der bare havde en pige!
Cool quiltet denimskjorte til drengene. Lidt af en musthave i den kommende sæson!
Legesyge og farverige print til de mindste.