Er den klassiske NIVEA bedre end en creme til 1.700 kr?
NIVEA creme vs. luksuscremen Creme de la Mer. Eller 37 kr. vs. 1.700 kr.
Den koster cirka 37 kr, og så er den lidt af en klassiker på badeværelseshylden.
Men hvad du ikke vidste om den blå creme er, at den tilsyneladende er bedre end en ansigtscreme til klækkelige 1.700 kr. I hvert fald hvis man skal tro en journalist fra Daily Mails seneste eksperiment.
Journalisten fra den britiske avis har nemlig testet NIVEA creme mod den dyre Creme de la Mer creme.
I en måned har journalisten testet NIVEA på den ene halvdel af sit ansigt og på den anden halvdel Creme de la Mer.
Efter at have brugt de to forskellige cremer som en del af morgenrutinen i fire uger blev journalistens hud undersøgt af en dermatolog vha en 3D-scanner, og resultatet viste, at NIVEA havde medvirket til en stor forbedring af hudens struktur og kvalitet, svarende til, at journalistens hud var fem år yngre end den faktiske alder.
I den anden halvdel var der ingen tilsvarende ændring i hudens kvalitet.
Hele undersøgelsen, foretaget af Daily Mail, findes her.