[Anmeldelse]: Børnenes Billedbog
Om børn, for børn og med meget at snakke om for både børn og voksne.
Foto: Carlsen
Og nu findes der faktisk en bog, som ikke handler om alle mulige andre mennesker og om opdigtede historier. "Børnenes billedbog" er nemlig helt og holdent en billedbog, som gør det muligt at tale om dagen, om livet og om alt det andet - alt sammen med udgangspunkt i billeder fra hverdagen.
"Børnenes billedbog" er en 100 pct. ordløs bog med 365 fotografier fra børns hverdag.
Og jeg vil faktisk vove at påstå, at den kan bruges til børn lige fra, at de kun har et ganske lille ordforråd og i en del år fremefter. Bogen indeholder nemlig billeder fra forskellige stadier i børnelivet samt af dyr, planter, legetøj, alskens børn, kropsdele, vuggestuen, mad, værelset osv. osv.
Det er alt i alt en rigtig fin bog, som vi allerede har haft fin glæde af herhjemme, og som gør det muligt både at lære nye ord samt, måske vigtigst af alt, at få gang i snakken om hverdagen og om det, der tumles med lige nu.
"Børnenes billedbog" er udarbejdet af Sabine Lemire og udgivet af Carlsen.