Påsken er højsæson for madspild
Gode råd til, hvordan vi undgår, at påsken går ud over pengepungen og miljøet.
Påsken kan nemlig ende som højsæson for madspild, hvis vi ikke tænker os om. Og for hver gang du og jeg smider salat, rugbrød og en halv leverpostej i skraldespanden, fordi det ikke lige blev spist, ja så smider vi penge i skraldespanden og belaster miljøet fuldstændigt unødigt.
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har derfor, i samarbejde med kogebogsforfatter Nethe Plenge, udarbejdet en række gode råd til at undgå madspildsfælden. Dem får du her, så du evt. også kan forberede dig selv og dit køkken på helligdagene:
Gode råd til at undgå madspild:
Forbered dit køkken på påskedagene og skab overblik over, hvad du har i fryser, køleskab, viktualiekælder, skuffer og skabe, som trænger til at blive brugt.
Sortér, flyt rundt og spis op:
- Skab plads - nye indkøb og opbevaring af overskudsrester fylder.
- Et overfyldt køleskab lægger op til madspild. Ryd køleskabet for de varer, der kan opbevares anderledes.
- Har du viktualiekælder eller altan med passende temperatur, så stil grøntsager, øl, vand og lignende der.
- Konserves, flasker med dressinger o.lign. kan tit opbevares i skuffer og skabe ved køkkentemperatur.
- Tjek det, der har forputtet sig bagest og nederst i skuffer og skabe.
- Spis op, og brug de madvarer, du allerede har, inden påskedagenes nye indkøb.
Planlæg påskedagens måltider - hvad, hvem, hvor, hvor meget: Hvad skal vi have at spise? Hvad har vi allerede i huset, som vi kan bruge til påske? Hvilke dage skal vi have hvilke måltider? Hvor mange skal spise med, og hvem er de? Beregn mængderne: Børn og gamle spiser mindre mængder, end unge og fysisk aktive. Planlæg efter vægt. Gennemsnitligt 500 gram mad til en frokost og 800 gram til en middag - inklusiv brød.
Indkøbslister - dag for dag. Undgå hamsterfælden: Mange supermarkeder og mange mindre butikker har faktisk åbent alle påskedage. Du kan købe ind lidt efter lidt, så du ikke overkøber.
Overskudsmad - rester og overflod er guld værd, det lægger bunden til næste dages måltider. Overvej med dig selv: Hvilke rester af madvarer smider du typisk ud? Hvordan kunne du opbevare resterne og bruge disse madvarer i andre retter? Hvad kan for eksempel: 1) genopvarmes, hvis det har været opbevaret korrekt? 2) indgå i en brøddej, en kage, en salat, en dessert? 3) fryses ned til en anden gang?
Fra rest til mad - nogle eksempler:
Brød kan:
- oliedryppes, krydres, ristes og bruges i og på salater
- opblødes og bruges i en ny brøddej
- skives og fryses ned i mindre portioner
Kødpålæg, pølser, skinke o.lign. kan:
-strimles i kolde salater
- ristes med i en biksemad
- hakkes sammen og blandes med en lille smule mayonnaise ligesom slagterne gør i deres "skinkesalat"
Kogt ris kan:
- komme i næste dags suppe som fyld
- udgøre fyld i farsbrød og kødboller
- ristes på panden med andre smårester af grøntsager - spejlæg til
Tilberedt fisk:
- marinerede sild drænes, skæres ud i små tern og fortsætter i en sildesalat. Fx. med karry/æbletern/løg i mayonnaise/surmælksdressing
- kogt og bagt fisk pilles fra ben og smutter i en salat med grønne blade, kapers, agurketern, krydderurter og en dressing af det, du har, fx. et surmælksprodukt, smagt til med revet løg, salt, peber, sennep
- fiskefileter kan genopvarmes i ovn eller mikroovn og blive indholdet i en rugbrødsandwich med fx. grøn salat, tynde skiver asie og æble - og remoulade til
Tilberedt kød kan:
- komme i biksemad med revet løg og alskens rester af løg, grøntsager, ris og kartofler. Spejlæg til. Krydr efter smag og lyst. Basisingredienser som engelsk sovs, ketchup, relish og rødbeder passer til biksemad
- rives eller skæres i bidder og blandes i en salat med en god dressing - husk krydder-ristede brødtern på
- fryses ned. Saml sådanne kødrester i en større frysepose eller boks. Efterhånden som du har en samling på cirka et kilo eller mere, kan du hakke det hele og lave hachis af kødet
Tilberedte løg og rodfrugter (kartofler, persillerod, gulerod, pastinak, mm.) kan:
- moses i farsen til frikadeller eller kødsovs
- skæres i tern og komme med i en sammenkogt ret
- blendes med bouillon og/eller fløde til en cremet suppe
Surmælksprodukter kan:
- komme i brød og bolledej - erstat noget af væden med surmælksproduktet. NB! Frugtsødede produkter kun til sødt bagværk
- blive basis i en blød dressing, erstatte en mayonnaise helt eller delvist
- smages til med sirup eller flydende honning som creme til en lun kage
Frittata:
Stort set alt fast overskudsmad kan trylles ind i en frittata, som bare er en propfyldt æggekage, og alle overflodsmåltiders bedste aftager: Rist i olie eller smør rester af løg, rødder, kål, peber - hvad du har - og pålæg eller kød, skåret i tern. Krydr efter humør og smag. Hæld æggemassen over. Læg låg på og bag ved svag varme på blus eller i ovn ved ca 175 grader i 20-25 minutter. Spis rugbrød og/eller salat til.
Servér maden lidt efter lidt i små portions-anretninger. Så mætter maden på en bedre måde, og du behøver ikke bekymre dig om, hvad du skal gøre med mad, der har været inde på bordet.
Velbekomme og god Påske!
Se evt. flere gode råd og info om Stop Spild Af Mad på Stop Spild Af Mads hjemmeside.
