Pågen - Bagom svensken
Hjemmebagt vs. hjemmebragt?
Og lad mig begynde med at sige, at jeg faktisk godt på forhånd kunne lide Pågens produkter. Jeg synes, deres madpakkebrød er gode og saftige - og ja, så er jeg vist også blevet spottet i den lokale Kvickly med en pose Gifflar i ny og næ ... ...
Alligevel er jeg dog typen, der helst bager mit brød selv, og som sætter en ære i at vide, hvad der rent faktisk er i det brød, jeg selv og, ikke mindst, min søn indtager.
Jeg har nemlig haft en fordom om, at fabriksfremstillet brød altid indeholder konserveringsmidler, hvilket jeg i et vist omfang gerne vil undgå at fylde alt for meget i munden af.
Hos Pågen i Malmø fik jeg dog punkteret en række fordomme, hvilket var både interessant og rart. For så kan jeg tage skuldrene lidt ned, når jeg ikke nødvendigvis selv har tiden eller energien til at stå i køkkenet.
Små bløde Pågenlimpan kommer ud i forme.
For at gøre en lang historie (meget) kort, så er Pågen et traditionsrigt bageri, der går flere generationer tilbage.
I dag har Pågen to fabrikker i Sverige - en i Göteborg og en i Malmø, som var den, vi besøgte. I 2010 åbnede Pågen desuden Pågen Butiken, som er en café, hvor der er masser af Pågen brød på hylderne, og hvor man desuden kan nyde en kop kaffe. Det er i forlængelse af denne, at Malmø-fabrikken ligger.
Ingredienserne, der bruges på de to fabrikker, er nærproducerede, således at både mel og gær stammer fra et sted lige "runt hörnet".
Pågen er i øvrigt svenskernes absolutte favorit, derfor findes der også en del flere Pågen produkter i Sverige end i Danmark, hvor Pågen endnu ikke er så store. Dog køber vi danskere (surprise!!) ret mange Gifflar!
LingonGrova er et af de brød, der er tilgængeligt på det danske marked. De meget lange brød skæres dog ud, inden de lægges i poser.
Aftenen hos Pågen startede med en lille snak omkring fabriksfremstillet brød og Pågen.
Jeg bød straks ind med, at jeg forbandt deres produkter med konserverinsgmidler, hvilket folkene fra Pågen sagtens kunne forstå. Dog indeholder Pågens brød faktisk slet ikke konserveringsmidler (lige bortset fra Pågen Gifflar). Grunden til, at brødene kan holde sig så friske, er ganske enkelt de hygiejnemæssige krav, som produkterne fremstilles under.
Ingen rører brødene på noget tidspunkt, og de pakkes i lufttætte emballager med det samme, hvilket alt sammen holder bakterier ude. Derfor kan det i øvrigt også kun anbefales, at man kun rører det stykke brød, man skal bruge, når man tager et stykke brød fra en pose. Vores hænder er nemlig, uanset håndvask, bakteriefælder.
Pågens brød holder dog også bedre end et hjemmebagt brød pga. de bageenzymer, som tilsættes, inden brødet bages. Udover at forlænge holdbarheden bidrager de desuden til, at brødets konsistens er blødere.
Det var i hele denne snak forfriskende, at Pågen var så ærlige omkring deres produkter, og at intet spørgsmål blevet fejet af bordet.
Carmelo Dibartolo bager brød på den helt simple facon.
Efter vores snak om Pågen fik vi besøg af Carmelo DiBartolo, som er lidt af en international brødguru. Han arbejder bl.a. med produktudvikling hos Pågen og er desuden kendt som en mand, der har meget mel på fingrene.
Da vi bl.a. havde lært, hvordan man laver den italienske udgave af en surdej (en mama), hoppede vi i smarte kitler og hatte og drog på rundvisning i det store bageri, der netop havde startet nattens produktion.
Her fløj dejen rundt i maskinerne - fra røremaskinen, til æltemaskinen, til formene, ovnen og videre ud til pakning.
Det var imponerende at se, at alt dette kunne ske, uden at en eneste person rørte ved produkterne.
Stemningen i bageriet var i øvrigt god og duften liflig, fordi Pågen netop var startet op på produktionen af Krisprolls (Pågens udgave af skorper) med Gingerbread.
De sidste gifflar indtages i pæne kittler og hatte ...
Min aften hos Pågen i Malmø var alt i alt givet rigtig godt ud.
Jeg blev rigtig meget klogere på både Pågen, som jeg ikke altid har haft lige god samvittighed over at spise, og på fabriksfremstillet brød generelt.
Det er dermed med ok god samvittighed, at jeg nu sætter tænderne i Javisst fuldkornsklemme, eller giver Lillemanden en halv Rågklämmor med i madkassen.
Og Gifflar ... Ja, de er en historie helt for sig selv. Dem har jeg stadig lidt dårlig samvittighed over at spise, fordi de sætter sig på sidebenene. Men de smager jo så syndigt godt!
Det eneste, der ærgrer mig rigtig meget lige nu, er, at jeg ikke kan købe Krisprolls med Gingerbread i den danske handel op til jul. Men så er det heldig, at jeg fik en pose med hjem fra det svenske.
Se flere billeder fra Pågen Butiken og besøget på Pågens fabrik i Malmø i galleriet.
Man skal et smut over broen for at få fingrene i disse herligheder.
En række Krisprolls på vej ind i ovnen for at blive bagt godt tørre.
