[Konkurrence]: Nemme drinks til festen
L43 er den nemme vej til sommerens festlige drinks til hele selskabet.
Men øl, vand og vin er ikke altid nok, hvis man skal feste hele aftenen. Der skal noget til, som smager af lidt mere.
Samtidig er det besværligt at gå i krig med alt for mange ingredienser, hvis gæsterne er mange.
Men det er der heldigvis råd for.
Vi har, i samarbejde med Licor 43, samlet en række nemme, gode og lækre drinksopskrifter nedenfor - alle perfekte til de lidt større selskaber.
Pssst ... Samtidig har du chancen for at vinde en flaske Licor 43 og tilhørende glas, hvis du har fået mod på at invitere. Se mere på næste side ...
Uhm ... Studenterhuer :o)
1 del Licor 43
3 dele æblejuice
Letpisket flødeskum
Rødt eller blåt krymmel
Isterninger
Licor 43 og æblejuice blandes i en kande og stilles på køl, til gæsterne kommer. Hæld over i shotglas umiddelbart før servering og top op med flødeskum og et drys rødt eller blåt krymmel, så hvert shot får den rigtige ”studenterhuefarve”. Hurtigt, sjovt og lækkert.
Man kan også vælge at shake Licor 43 og æblejuice med is og si over i shotglas med det samme, hvorefter der toppes op med flødeskum og drys af krymmel.
Tip til variation: Kom drinken i høje glas med isterninger – undlad evt. krymmellen - og server som dessert – som en alternativ, flydende æblekage.
Sødt og surt er skønt i sommervarmen.
1 del Licor 43
3 dele danskvand
1-2 skiver eller både frisk citron til et glas (og ca. 1 citron til en kande)
Isterninger
Fyld en kande eller glas med masser af is. Tilsæt Licor 43, pres citronskiverne let, og kom både saften og skiverne i.
Kom danskvand i, vend godt rundt i drinken, og server med det samme.
Den oplagte velkomstdrink til dine gæster.
1 del Licor 43
3 dele tranebærjuice
1 stænk limesaft
Isterninger
Bland ingredienserne i glas med isterninger, og server med det samme, eller tilbered drinken (uden isterninger) i en kande, og sæt den på køl i god tid, før gæsterne kommer
Tip: Servér fx Ruby 43 i champagneglas med is og pyntet med en limeskive.
Nem, frisk og ... uhm ...
1 del Licor 43
3 dele Sprite eller 7up
¼ del frisk limesaft eller Rose’s Lime
Isterninger
Bland ingredienserne i høje glas eller en kande med isterninger. Servér med det samme.
Tip: Limesmagen giver det sidste pift, men eksperimentér dig frem. Måske din favorit er en variant med grape-, citron- eller appelsinsaft?