Aniston

Hvor heldig har man lov til at være?

Alt det gode samlet på ét sted!

Nogle gange har man lov til at være en heldig pamjulefis. Og jeg føler mig faktisk heldig, når det hele går op i en højere enhed. Det er netop, hvad det gør med mine nye favorit sneakers! Fordi ... 1) Jeg er rigtig glad for at gå i sneakers i det hele taget, 2) Skal jeg have sneakers på, må det gerne være Gola, 3) De nye Gola har mit yndlingsprint på siden - nemlig leopardens fine mønster, som man ganske enkelt ikke kan få nok af i sin garderobe.

Jeg spottede allerede de fede Gola Samurai, som modellen hedder, i forbindelse med modemessen for efterhånden umindelige tider siden, og siden har jeg ventet og ventet. Men nu bor det fine par altså hjemme i en skotøjsæske sammen med min øvrige lille, men højtelskede, Gola-samling. Men bare rolig, de bliver også luftet en del ;-)

Det fede ved Gola er, at de er uhyrligt gode at gå i. Og denne nye model har oven i købet en smule højere sål end den sædvanlige model, hvilket bestemt ikke gør dem mindre komfortable. De er i øvrigt perfekte her til efteråret, fordi Gola er lidt mere varme på fødderne end så mange andre sneakers. OG så er de bare fine! Love it!

Er leo i øvrigt ikke sagen (who doesn't love leo?!), så har jeg også spottet Gola Shinai, som langt henad vejen er samme model, men som har fede detaljer på selve sålen. Tjek dem ud i galleriet!

Gola Samurai og Shinai er bl.a. spottet hos Normann Cph og på Boozt.com.

ANNONCE
Hvor heldig har man lov til at være?
Del

Seneste nyt

Annonce