Forårsnyheder fra Dove
Kropsforkælelse med granatæble, citron og naturlige olier.
De to nyheder udgør således en komplet kropsplejeserie, den nye Dove Go Fresh Pomegranate & Lemon Verbena, og den nærende hårplejeserie, Dove Nourishing Oil, som er udviklet specielt til tørt og kruset hår.
Dove vil med deres to nyheder ikke bare give os nye dufte og ny pleje til hud og hår. Nej, de vil også minde os om at forkæle os selv med naturlige olier, dufte og plejende produkter, så vi kan føle os bedre tilpas hele vejen rundt.
Og det kan faktisk ikke blive meget mere enkelt end det, som Dove hermed serverer for os.
Den nye Nourishing Oil-serie indeholder nemlig en shampoo, en intensiv balsamn samt en hårmaske, som er baseret på Doves Nutri-Oils, der er en blanding af naturlige kokos-, mandel og arganolier. Olierne trænger ind i hårfibrene og tilfører fugt og glans, så håret bliver blødere og pænere at se på i forårssolen.
Olierne, som til sammen dufter frisk og forårsagtigt, er samtidig udviklet således, at de ikke tynger håret.
For at få optimalt udbytte ud af Dove Nourishing Oil intensivbalsam, anbefaler Dove i øvrigt, at produktet benyttes ved hver hårvask, og at balsamen får lov til at sidde i det nyvaskede hår i 1-3 minutter, inden den skylles ud. Hårmasken kan man til gengæld nøjes med at bruge i 3-5 minutter en enkelt gang om ugen.
Priserne for den nye hårplejeserie fra Dove er til at tage og føle på: Dove Nourishing Oil shampoo har en vejl. pris på 34,95 kr. for 250 ml, mens Dove Nourishing Oil intensivbalsam og Nourishing Oil Mask har en vejl. pris på 39,95 kr. for hhv. 180 ml. og 200 ml.
Der er i alt fem produkter i Dove Go Fresh Pomegranate & Lemon Verbena-serien: Shower gel, body wash, body lotion og en roll-on samt en spray duft.
Serien dufter, ikke overraskende, af en blanding mellem søde granatæbler med et twist af citron. Så er det en frisk duft, du er på udkig efter, kan dette være din nye bedste ven efter badet.
Samtidig har alt fra body wash til anti-perspirant spray en plejende effekt, der beskytter både huden på benene, mavsen og den sarte hud under armhulerne.
Dove Go Fresh-serien forhandles ligeledes til yderst spiselige vejl. priser fra 34,95 kr. til 53,95 kr.
De to nye serier fra Dove kan til sammen nemt udgøre hele dagligdagens hår- og hudplejerutine. Det er fine og fornuftige produkter til priser, alle kan være med på. De indeholder begge en del duft, hvilket man naturligvis skal være til.
Begge serier forhandles i Matas og i dagligvarehandlen.