Fødselsdage og overfladiskhed
Hvis nu det var sådan, at man fyldte 27 år og ikke 37, så ville man nok have overfladiske, materielle ønsker, som kan fyldes ind i et i forvejen ret fyldt klædeskab.
Når man fylder 37, ønsker man jo fred på jord, glade børn, et spændende job, et lykkeligt liv og den slags, ikk'?
Næh!
Min liste over fødselsdagsønsker er mindst lige så overfladisk, som den altid har været, og det meste af det, der står på listen kan også fyldes ind i klædeskabet.
Til gengæld synes jeg, at listen over ønsker bliver kortere og kortere for hvert år, der går. Men det er vel bare et udtryk for, at man enten ikke for alvor mangler noget, eller at man er nået dertil, hvor man bare køber det, man mangler, selv. Fordi man kan ...
Nu blev jeg dog forleden spurgt om en ønskeseddel, og den er ærlig talt hverken særligt ekstravagant eller kreativ. Til gengæld ville jeg blive meget glad for hver og en af tingene, fordi det faktisk er noget, jeg mangler. Jeg har bare ikke haft tid til at gå ud og købe det selv.
I øvrigt er der mindre end en uge til, at jeg fylder 37. Det er kommet lidt bag på mig, at det allerede er nu. Men tiden flyver, når man har det sjovt. Men den flyver endnu hurtigere, når man har virkelig travlt.
1) Rullekrave fra Samsøe Samsøe
Samsøe Samsøe er konger til basisgarderobe, og jeg hamstrer i en lind strøm, når jeg kan komme til det. Deres nye t-shirts med en lille rullekrave og det lækre ærme er perfekt til nu og til efteråret med en lille cardigan eller blazer.
2) Cluse ur
Ulempen ved konstant at se en masse spændende produkter ved events er, at man sommetider bliver utroligt fristet! Uret fra Cluse var pladask forelskelse, og eftersom mit gamle ur efterhånden er ved at være godt slidt, står uret fra Cluse helt i toppen af listen.
3) Toppe fra Samsøe Samsøe
Mere Samsøe. Men jeg går seriøst i deres sorte basistoppe hele året rundt, og de mister aldrig formen. Men dem, jeg har i skabet, er ved at være tyndslidte efter 1.000 ganges brug, og det er bare sådan en ting, som er lidt kedeligt selv at købe, men det er guld at få i gave.
4) Refectocil brynfarve
Når jeg farver mine bryn, er det med Refectocil. Tuben er dog ved at være tom, så det er oplagt at ønske sig en ny tube fra en bekendt, som måske ikke giver verdens største gaver. Hvis du endnu ikke har forsøgt dig med Refectocil derhjemme, så kan det varmt anbefales. Jeg bruger naturbrun. Det giver en mindre hård kulør til brynene end sort.
5) Strømper fra & Other Stories
Jeg har en særlig svaghed for sokkerne fra & Other Stories, fordi de er fine i designet, og fordi deres rib i toppen ikke klemme anklen ind som en lille fed og bleg skinke. Pæne strømper kan man faktisk aldrig får for mange af ... Og jeg har det mere end ok med strømpegaver.
6) Avéne Eau Thermale
Med det forbrug af Eau Thermale, jeg har, ønsker jeg mig tit en ordentlig flaske, når jeg kan slippe afsted med det. Så er jeg dækket ind på min daglige morgenlast i nogle måneder, hvilket er ret rart. 300 ml er lige passende til et lille halvt år, og så kan jeg jo ønske en ny igen til jul.
7) Louis Vuitton LV & Me halskæde
Mit sidste ønske er nok i den kategori, som jeg selv kommer til at købe. Halskæden fra Louis Vuitton er nemlig i den lidt dyrere ende, og jeg tror ikke, jeg kender nogen som helst, som jeg er på så stor gave med - ud over mig selv, naturligvis. Men jeg har kigget på den længe, og så er det også okay at investere lidt. Og kæden med hashtag er lidt sjov, når man er SoMe-narkoman ;-)
Og bare rolig ... Jeg ønsker også fred på jord, et glad barn og et lykkeligt liv. Det er bare så kompliceret for en evt. glad giver at pakke ind.