Aniston

Flying Superkids

De flyvende superunger er på turné i Danmark lige nu.

Lige nu gæster Flying Superkids København for første gang.

Lillemanden og jeg var så heldige at være inviteret ind og se de små (og lidt større) dygtige gymnaster i fuld firspring i deres helt nye showtelt i Ørestaden i København.

Jeg havde personligt set meget frem til showet, idet jeg tidligere kun har hørt om de jyske gymnaster, der rejser verden rundt med deres kunnen. Lillemanden, som jo blot er 3 år, vidste godt, at han skulle ind og se dygtige "gymlaster", men han havde ingen idé om, hvad der ventede ham!

Vi ankom til Ørestaden (nærmeste metro er Bella Center), og næsten med det samme kunne vi se det store røde telt, der er slået op lige om hjørnet fra Fields. Da vi kom lidt tættere på, så vi køen. Den meget meget lange kø!

Vi var der en halv time før showstart, og både jeg og mange andre forældre i køen havde meget svært ved at tro på, at showet ville starte til tiden, hvis alle de mennesker skulle ind og sidde i teltet.

Men da først billetkontrollen først havde åbnet sluserne, så gik det usandsynligt hurtigt og effektivt med at få folk på plads.
ANNONCE
Flying Superkids er nemme at spotte på det store røde telt, de store bannere og den lange kø. - Flying Superkids Flying Superkids er nemme at spotte på det store røde telt, de store bannere og den lange kø.
Sæderne i teltet var unummererede, så vi fik en plads bagerst, tæt på scenen. Her havde vi et helt fint udsyn i det meget meget varme telt.

Vi var glade for, at vi kunne tanke en vand, lidt popcorn og en Cola Zero til en ok pris (i alt 55 kr.), for der var behov for lidt provianter, når man skal sidde i et telt på en af årets varmeste dage.

Da showet gik i gang, var det med maks gas fra første minut! Konferencieren bød velkommen på klingende jysk, og så gik Flying Superkids, der spredte al deres "superhed" til hvert eneste hjørne i teltet, ellers på!

Både jeg og lillemanden var meget optagede af de mange gode sangstemmer, balloner, glimtende kostumer og flotte spring, der blev leveret.

Og lillemanden spurgte flere gange undervejs, om han ikke godt måtte gå ned på måtten og være med, hvilket man jo ikke kan fortænke ham i! Flying Superkids får nemlig det hele til at se både let og sjovt ud.

Da vi talte om showet bagefter, mente han også, at han da gerne selv ville gå til "gymlastik" meget snart. Og det kunne moren, som faktisk ER gammel springgymnast (længe siden ahem ...) ikke sige nej til.
ANNONCE
Proviant skal der til! Lillemanden gik på rov i den 20 minutter lange pause. - Flying Superkids Proviant skal der til! Lillemanden gik på rov i den 20 minutter lange pause.
Flying Superkids er fulde af god energi, hvilket ikke kan undgå at smitte af på publikum.

Der bliver leveret masser af livsglæde og smil, og som publikum sidder man konstant og siger "wow" og klapper. Er man 3 år, hopper man naturligvis også lidt med og svinger rundt med armene, når børnene på scenen gør det.

Showet er for børn i alle aldre, ingen tvivl om det. Humoren er lidt jysk og mest for børn, og det samme er sangene og de mange neonfarver på scenen. Men som voksen kan man også få meget ud af at blive udsat for den gode energi, der bare fyger hen over scenekanten.


Flying Superkids er på turné i hele landet netop nu. Se mere om Flying Superkids på deres hjemmeside.
ANNONCE
Turné med Showteltet:  
København: 24. juli til 3. august
Aarhus: 9. til 15. august

Turné i haller:  
Ikast: 3. oktober
Svendborg: 4. oktober
Skærbæk: 5. oktober   
Horsens: 6. oktober
Hjørring: 10. oktober
Holstebro: 11. oktober   
Thisted: 12. oktober   
Farsø: 13. oktober  
Kalundborg: 16. oktober   
Helsingør: 17. oktober  
Maribo: 19. oktober
Kolding: 31. oktober  
Sønderborg: 3. november

Billetter til Flying Superkids kan købes her.    
ANNONCE
Pausen er oplagt til at få strukket ben og løbet lidt krudt af på plænen. - Flying Superkids Pausen er oplagt til at få strukket ben og løbet lidt krudt af på plænen.
Del

Seneste nyt

Annonce