Det ultimative kuffert crush
Normalt er jeg ikke den store fan af at pakke, men nu glæder jeg mig!
Min nye, yndige Delsey Chätelet og mine favoritferieballerinaer fra Jimmy Choo.
Jeg er ikke den store kuffert-pakke-entusiast, men denne gang glæder jeg mig faktisk, fordi jeg fremover skal pakke i den smukkeste og lækreste kuffert, jeg nogensinde har været i nærheden af!
Kufferten er fra Delsey Paris og hedder Châtelet.
Delsey Châtelet er dog ikke bare pæn at se på. Den kan SÅ mange ting, som jeg glæder mig rigtig meget til at prøve af!
Den kan for det første køre på både alle fire hjul, hvilket er rart, når man bare skal slendre med kufferten, og på to af hjulene, hvilket jeg dyrker meget, når jeg skal hurtigt fra A til B i eksempelvis lufthavnen.
Hjulene kan desuden bremses på to af de fire hjul. Så når man står i metroen med barn i den ene hånd og en håndtaske i den anden hånd, så behøver man ikke at være bange for, at der pludselig kurer en kuffert ned i den modsatte ende af vognen.
Herudover har Delsey Châtelet en særlig patenteret dobbelt lynlås. Det gør, at den ikke glider så nemt, men det gør også, at den er helt umulig at bryde ind i uden, at det kan ses. Herudover sikrer det, at kufferten ikke hopper op, når man (og det sker) har shoppet for meget på ferien, så kufferten er lige ved at sprænges!
Alt er bare lækkert ved Delsey Châtelet: Designet, de små detaljer, interiøret, de særlige, næsten lydløse gummihjul, læderdetaljerne osv, osv. Jeg kunne muligvis blive ved!
Og jeg glæder mig til at fylde det nye vidunder med alskens lækkerier til ferien.
Se flere fotos og info om mit nye crush i galleriet.