Aniston

Designeren David Andersen

Om drømme, egne kollektioner, farven sort, Bianco + David Andersen og Zero Waste!

Fotograf: Lise Emilia Nissen Copyright: Aniston.dk - Designeren David Andersen Fotograf: Lise Emilia Nissen Copyright: Aniston.dk
Aniston.dk mødte for nyligt den danske modeskaber David Andersen på en cafe i København til en lille snak om modeskaberen selv, farven sort, David Andersen + Bianco, bæredygtighed og modeskaberens zero waste kollektion.

Du blev færdig som designer fra Glasgow School Of Art i 2003 og fik fra din første kollektion i 2007 succes. Men har du egentlig altid drømt om at blive designer, eller drømte du om noget andet, da du var lille?

"Jeg drømte om at blive enten arkitekt eller designer - det skulle være noget kreativt! Min barndom var meget kreativ. Min familie og jeg byggede tit ting af Lego og andre klodser og tegnede meget. Mine forældre støttede mig i min kreative udvikling, hvilket har betydet utrolig meget for mig," lyder det varmt og åbenhjertet fra designeren.

Hvor kommer din inspiration fra, eller hvad inspirerer dig til dine kollektioner?

"Det er meget forskelligt. Jeg bliver stadig meget inspireret af arkitektturen men også af en tilfældig situation. Hvor i livet man er; de mennesker, man omgåes. Det man oplever og de mennesker, man ser når man går igennem byen. Musik kan også inspirerer mig eller små detaljer, en fortælling eller mit humør," siger David Andersen og tilføjer: "Jeg er en meget positiv og nysgerrig person - det kommer man længst med!"

Farven sort ses altid meget i dine kollektioner. Men hvorfor altid sort?

"Sort er en left over. Det er oftest de rester, som er på rullerne, men det er også generelt nemt at forholde sig til, nemt at kombinere og det klæder alle! Jeg ser ting som sort eller hvidt. Det er enten eller - der er ingen mellemting."  

Hvor er du på vej hen designmæssigt?

"Sidste kollektion (SS13-kollektionen, red.) ramte præcis der, hvor jeg vil være. Så jeg håber at udvikle mig i den retning og bevare den grundtanke, holde designet alsidigt og gå i dybden med tekstilerne."

David Andersen for Bianco

ANNONCE
Fotograf: Lise Emilia Nissen Copyright: Aniston.dk - Designeren David Andersen Fotograf: Lise Emilia Nissen Copyright: Aniston.dk
Til dit show under modeugen bar alle dine modeller din kommende skokollektion for Bianco, men 
hvordan opstod ideen og inspirationen til samarbejdet?


" Det opstod tilfældigt og meget hurtigt. Vi var begge til en konference om bæredytighed i Danmark også opstod situationen og samarbejdet bare."


David Andersen for Bianco kollektionen er i udvalgte butikker fra november 2012.

Indtil da så få et smugkig på kollektionen i galleriet og fra billederne fra David Andersens SS13-kollektion.
ANNONCE
Zero Waste bliver en integreret del af din SS13 kollektion, men hvad er det grundlæggende ved Zero Waste By David Andersen?

"Det grundlæggende er at skabe en kollektion, hvor der intet stofspild er. Det er et "baglænsprojekt", som er spændende at arbejde med - for man ved ikke 100 %, hvordan stylen bliver, før den er færdigt. Der er ikke er nogen skitser eller førtanker, som der normalt er."

"Interessen for bæredygtighed, formidlingen om de forskellige aner omkring det og det at blive bedre inden for miljø og bæredygtighed er der, men det er svært at være 100 % økologisk. Vi har gjort det selv og er endt med et arkitektonisk udtryk, som passer ind i resten af kollektionen. Planen er at udvikle zero waste konceptet, så det fylder hele kollektionen - men lige nu er det en underlinje, selvom der er tænkt bæredytighed generelt."
ANNONCE
Pressebillede David Andensen: Zero Waste Kollektionen - Designeren David Andersen Pressebillede David Andensen: Zero Waste Kollektionen
Pressebillede David Andersen - Zero Waste kollektion - Designeren David Andersen Pressebillede David Andersen - Zero Waste kollektion
Del

Seneste nyt